Er den sidste ægte socialdemokrat så socialdemokratisk endda?
Ole Hyltoft har ved mange lejligheder beskyldt socialdemokraterne for at forråde partiets udgangspunkt. Samtidig flirter han med Dansk Folkeparti, og holdt således for nylig gæstetalen ved DF’s landsmøde. Efter Hyltofts seneste indlæg (Politiken 08.10.2005) må man spørge om ikke selv DF er ham for bløde i forhold til islam.
Hyltoft foreslår nemlig her intet mindre end at religionsfriheden skal fratages alle muslimer i Danmark. Han foreslår at:
“fremmede for at opnå opholdstilladelse skal skrive under på [..] at det i Danmark er forbudt at bekende sig til en tro, der kan resultere i forfølgelse af borgere, der ikke deler denne tro.”
Dette forbud skulle så – det er tilsyneladende selvindlysende – alene gælde den muslimske tro. Det er nemlig ifølge Hyltoft godtgjort at muslimerne vil dræbe danskerne. Man kan da, hvis sagen er så klar, undre sig over den vage formulering: ”en tro, der kan resultere i forfølgelse”.
Engang troede Hyltoft på socialismen – en tro, der kan resultere i forfølgelse? Nu tror han på alle mulige konspirationsteorier om muslimerne, fx den på højrefløjen gængse tanke om at muslimer har en ubegrænset religiøs tilladelse til at lyve over for ikke-muslimer. En tanke som har givet anledning til at tilsyneladende moderate muslimer betragtes som særligt farlige, fordi de skjuler deres sande islamiske sind. Han beklager sig over momssvindel blandt ”muslimske handlende”. Er sådanne tanker et led i en tro, der kan resultere i forfølgelse?
Hvordan havde Hyltoft tænk sig at hans Lex Islam skulle administreres? Hvem skulle have kompetencen til at afgøre hvilke tanker der kan resultere i forfølgelse og derfor skal forbydes? Man forstår at det i første omgang drejer sig om islam – skal politiet så gribe ind når der afholdes fredagsbøn? Når nogen er i besiddelse af en koran? Eller måske allerede hvis man i sit stille sind beder en bøn til Allah?
Hyltoft foreslår uden særlige omsvøb at vi ved lov skulle udøve en forfølgelse af et religiøst mindretal, hvis lige den danske stat ikke har udøvet af egen vilje siden enevældens tid.
Men nåja, Hyltoft taler sikkert ligesom Frevert og/eller Talleruphus blot i ”billedsprog”. Men socialdemokratisk billedsprog er det ikke. Det er nemlig overhovedet ikke demokratisk
____________________________________
Opdatering, den 10. april 2006: Hyltofts indlæg kan nu læses på hans hjemmeside. Om det er nøjagtig samme version som blev bragt i Politiken skal jeg ikke kunne sige.
En Trackback
[...] Så er man i færd med – i et misforstået forsøg på at beskytte nogen mod religiøst begrundede overgreb – at udrense de åndsmagter som defineres som religiøse helt fra samfundet. Hvad med barnedåben? ”Altid frejdig når du går” i Mindelunden? Korset i Dannebrog? Hvad med dronningens besøg i synagogen i København? Juleklip i skolerne? Hvad med Folkekirkens Nødhjælp? Og i særdeleshed: hvordan i alverden skal vi kunne fjerne alle religiøst inspirerede ideer fra alle love? Skal vi fx genindføre slaveriet, som bl.a. blev afskaffet på baggrund af voldsomme protester fra religiøse grupper? Sådanne krav er åbenlyst absurde, og farlige fordi det i sin åbenlyse ugennemførlighed egentlig ikke er et reelt politisk krav men simpelthen et rent ideologisk angreb på de religiøse tanker som sådan. Jeg har kritiseret Ole Hyltoft for noget lignende tidligere. Nogen vil måske påstå at de er villige til at tåle en gennemgribende sækularisering for at udrense islam fra offentligheden. Det er i sig selv et angreb på friheden. Men disse mennesker har ikke gjort sig klart at hvis man holder på lighed for loven, bør en sådan udrensning også omfatte en række evident religiøse skikke som selv erklærede ikke-religiøse etniske danskere deltager i med stor fornøjelse. [...]