Siden historien hvor Jens Rohde ikke ville deltage i gudstjenesten i forbindelse med folketingets åbning og lod falde de bevingede ord:
»Det er første gang, jeg ikke møder op. Det er simpelthen for sort med Indre Mission. Folketingets åbning er en festdag, og jeg gider ikke gå foroverbøjet ud ad døren«,
her citeret fra Kristeligt Dagblads hjemmeside
har man regnet det for tænkeligt at Rohdes forståelse for den kristne tro i almindelighed og kirken i særdeleshed ikke kan være imponerende. Som så mange andre - tænkte man - betragter Rohde kirken som sådan en slags hygge- og festforening, hvor det følgelig er en prædikants vigtigste opgave ikke at støde nogen. Nu viser det sig så at han også indtager en særdeles ondartet variant af det synspunkt at vi har den såkaldte folkekirkeordning (dvs. en statskirke) for at “beskytte” kirken mod de af dens medlemmer som vil “misbruge” den til at bedrive politik.
Efter Rohdes opfattelse skal kirken alene, som han siger “forkynde evangeliet” og i et og alt holde sig uden for det politiske. Til gengæld skal biskopperne som loyale statsembedsmænd gribe ind overfor præster som bryder reglerne og fx. prædiker mod regeringens flygtningepolitik.
Udfra både kristelige og liberale synspunkter er Rohde helt ude i hampen. Det er dog glædeligt at han tager konsekvensen og melder sig ud samt kræver adskillelse af kirke og stat - alvoren af det sidste vil jeg nu betvivle - Rohde er formodentlig for stort et magtmenneske til at han endeligt vil opgive de politiske muligheder, der ligger i en kirke der er svinebundet til staten. Det er jo uhyre liberalt. Præsterne må ikke kritisere regeringen, men regeringen må gerne styre hvad der bliver sagt i kirkerne. Se, det er adskillelse af religion og politik a la Rohde.
Af uransaglige årsager - om det så bare er fordi han er så vild med fodbold - har jeg en vis modvilje mod Keld Holm, men han tyrede nu den forvorpne Rohde helt fint i 18:30-nyhederne på DR lørdag den 7. januar.
Biskoppen opfordrede Rohde til at løse sognebånd til Jesper Langballe med denne herlige perfide parallel: “Når du optræder som rocksanger i fjernsynet, holder jeg jo heller ikke op med at betale licens - jeg slår jo bare over på en anden kanal”.
Sagen er jo den at der er talrige fortilfælde for at kirkelige kredse tager stilling til politiske spørgsmål - også fra prædikestolen. Keld Holm nævnte en række eksempler på DR - man kunne tilføje spandevis af prædikener fra diverse tidehvervspræster, som er fyldt med politisk stillingtagen.
Problemet er nok bare at Langballe næppe heller ville kunne opfylde Rohdes krav til “forkyndelse af evangeliet” - i Langballes prædikener vil der jo på ægte evangelisk-luthersk vis også indgå krav til Rohde: alvorlige etiske krav. Langballe vil tale ikke bare om nåde og evangelium, men også om synd, dom og lov - og den slags er vel næppe noget for den Rohde som ikke “gider gå foroverbøjet ud ad døren”.