FOA - det tidligere Forbundet af Offentlige Ansatte - og BUPL - pædagogernes forening - har startet en underskriftsindsamling for at bevare efterlønnen.
Og hvorfor er det egentlig at det kun er dem som har en bugnende tegnebog der skal have mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra det hellige almindelige arbejdsmarked?
Hvorfor er det til stadighed de dårligst stillede, dem som kun har en svag eller ingen tilknytning til samme hellige almindelige arbejdsmarked, som skal sikre statsfinanserne? Alle de arbejdendes evigt voksende julegaver, biler og liebhaverhuse er tilsyneladende urørlige goder, mens visse kontakthjælpsmodtagere efterhånden dårligt har råd til at sende deres børn til fodbold!
Lighed er et samfundsgode - og et ganske uomgængeligt demokratisk ideal. Princippet om en mand, en stemme er ikke meget værd hvis den ene mand ligger i rendestenen og den anden blot værdiger ham muddersplattet fra sin firehjulstrækker.