De Radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, vil ifølge DR bede justitsministeren ændre loven, så det bliver ulovligt at besidde eller videreformidle videoklip optaget i forbindelse med “happy slapping”. Hvis ikke hun er villig til det vil de radikale selv fremsætte et lovforslag i løbet af foråret. “Happy slapping” er en stupid og for tiden meget omtalt ungdomsdille, hvor unge filmer voldelige overfald på deres mobiltelefoner.
Forslaget føjer sig smukt ind i den række af retspolitiske tossestreger de radikale politikere har leveret gennem de sidste år.
Der var Tvindloven. Det har alle dage kunnet hidse undertegnede voldsomt op at denne lov blev fremsat af en radikal undervisningsminister (Ole Vig Jensen). Der var de talrige stramninger af udlændingelovgivningen under Nyrup-regeringen, der har været Lone Dybkjærs sindssyge udmeldinger om at flytte bevisbyrden over på den anklagede i voldtægtssager. Senest har der været forslaget om at søge Hizb-ut-Tahrir forbudt, hvor den radikale folketingsgruppe, inspireret af Naser Khader, formodentlig, indtager samme holdning som Dansk Folkeparti.
Og nu så denne her hovsaudmelding efter ganske kort tids mediehysteri om fænomenet “happy slapping”. Til forslaget kan siges: ingen ved noget systematisk om hvor udbredt “happy slapping” er, vold er som bekendt allerede forbudt, “happy slapping” er angiveligt et ungdomsfænomen, hvorfor en del af happy slapperne formodentlig vil være under den kriminelle lavalder. Man kan følge op med at spørge: Hvorfor er det nødvendigt med lovgivning på området? Er den eksisterende lovgivning, eventuelt kombineret med administrative pædagogiske og politimæssige tiltag ikke fuldt ud tilstrækkelig? Hvordan havde hr. Ammitzbøll tænkt sig at dette forbud mod at optage og videreformidle voldelige handlinger skulle afgrænses? Hvad med tv-nyhederne? Video-overvågning? Jackass på MTV?
Gid nogen i det radikale bagland, hvor der dog findes mennesker som har en fornuftig holdning til de her sager, ville invitere den radikale folketingsgruppe på et kursus i retspolitisk omtanke. Som undervisere kunne man måske invitere min gamle helt Preben Wilhjelm og den fremragende Birthe Rønn Hornbech.
2 Kommentarer
Mon ikke fænomenet “happy slapping” er det mest strølende eksempel på en medieskabt virkelighed? Begrebet (og praksis) er ikke opstået i uafhængige ungdomskredse, som man skulle tro, hvis man læste aviserne, men er netop blevet i-tale-sat, navngivet og formidlet gennem medierne. Skønt en århusiansk pige som havde deltaget i “happy-slapping” faktisk udtalte at hun gjorde det “fordi hun havde set det i fjernsynet”, er mediernes rolle stadigt helt usynlig…
Tjaeh… medieskabt og medieskabt… Det kan da sagtens være at “happy slapping” er opstået i ‘uafhængige ungdomskredse’ - men medierne blæser i hvert fald fænomenet mere op end der er grund til for en nøgtern betragtning - og er givetvis, som du antyder også med til at øge problemet..
Og i sådan en situation bør politikerne udvise besindighed og ikke fare ud og kræve kriminalisering i blinde som tumpen Ammitzbøll.