Med reference til Jyllands-Posten og www.caglecartoons.com bringer vi i dag en vittighedstegning, og en kommentar i den lettere afdeling.
Jeg er jo ikke fyldt 30 og ynder da bestemt af og til også højt spillet populærmusik, men jeg kan ikke begribe hvorfor folk - også voksne mennesker - konstant skal gå og have blæst en eller anden form for støj ind i hovedet.
En af de skønt blandede fornøjelser ved at gå en tur i byen er jo at opfange stumper af forbipasserendes samtale, små pipfugles kragen op osv. Men nej! Jeg skal sandelig selv have lov til at bestemme hvad jeg skal høre på og så er det jo godt at jeg har en afspiller med en kapacitet som en tre år gammel harddisk.
Den slags kan gøre en helt gammelmandssur og kulturkonservativ. De har jo ikke brug for alle de der latterlige gadgets. Eller det vil sige: jeg tror såmænd de ville have det mindst lige så godt uden.
En Kommentar
Jeg læste først vittighedtegningen ind i en slags Uriasposten-sammenhæng, og den sammenhæng vil jeg fastholde.
OG så vil jeg give dig helt ret: lyde er enestående. Jo flere lyde, jeg har med hjem, jo rigere bliver min dag. Og så er det ligemeget, hvor eller hvilken lyd jeg har fanget. Fem sekunders optagelse på en motorvej kan, hvis den rigtige lyd er fanget, være flere livs soundtrack. Her er billedet en fattiglus.