I dagens Information kan man læse en artikel om den fine aftale Mærsk indgik med regeringen for et par år siden om Nordsøolien. Her står bl.a.:
Økonom Martin Windelin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sammenligner aftalen med noget fra en bananrepublik: “Vi befinder os midt i et par år med rekordhøj olie- og gasproduktion og med rekordhøje oliepriser. Desværre indgik regeringen i 2003 en aftale, som lagde nogle helt unødvendige bånd på staten. Det er et uvæsen at lade private personer og virksomheder lave private skatteaftaler. At en privatperson sidder og forhandler sine vilkår med regeringen, er uhørt i europæisk sammenhæng - det hører til i en bananrepublik. Og det er det, man de facto har gjort.”
Når A.P. Møller i praksis fik sit helt eget private skattestop dengang i 2003, skyldes det den såkaldte kompensationsaftale, hvor regeringen garanterede, at Mærsk de næste 38 år frem til 2042 vil få kompensation i tilfælde af stigninger i olieskatterne. Den aftale gør, at hvis en dansk regering beslutter at øge beskatningen af overskuddet på olieprisernes eksplosion, skal Mærsk have skattestigningen refunderet krone for krone.
Det er min fremhævning. Det er da nærmest uhyggeligt at man på denne måde kontraktligt forpligter det danske folkestyre til at tildele et privat firmas særlige privilegier i forhold til den lovgivning som gælder for resten af erhvervslivet så mange år frem i tiden uden nogen muligheder for tilpasning efter forholdene. Det virker ikke umiddelbart særligt liberalt - eller demokratisk.
Hvem stemte for aftalen i folketinget, så vidt jeg husker efter at have fået en ganske overfladisk orientering af regeringen om aftalens indhold: regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de radikale. Husk det til næste folketingsvalg!