Jeg har besluttet mig for at det på tide med en mere systematisk linkpolitik. Nu er jeg ikke den store webnørd, så alt hvad der hedder design, foregår sådan lidt hen ad vejen og på en ret tilfældig måde. Jeg kan egentlig meget godt li’ det system Morten ovre på MidtImod har med en fast blogroll - og en liste over over alle de links som er blevet omtalt i ugens løb.
Men min overvejelse går nu mere på spørgsmålet om man skal linke “til fjenden”. Nu har jeg jo lige kørt en lille fejde med Uriasposten, som jeg hidtil ikke har linket til. Ulla Nørtofts blog valgte jeg at linke til fordi hun skrev et fint indlæg om nødvendighed af at lytte til andres synspunkter - uden at det skulle betyde at man skal opgive sine egne.
Hvorom alting er: jeg er kommet frem til at jeg fremover som minimum linker til alle som jeg har haft det mindste med at gøre. Så må vi se om man måske skal indføre en eller anden form for kategorisering så det ikke går som Ulla Nørtoft skriver (med modsat fortegn?):
jeg kan jo ikke udsætte godtroende mennesker for at klikke på et link, de læser sultent, indtil AADDDD, fy for helvede, hvad er det her… Som at tro, man kaster sig over Lars Hedegaard eller Farshad Kholghi i Groft sagt, læse begærligt, og AADDD, så er det Carsten Jensen…!!!! Og det har man læst i store mundfulde, hældt lige ned i en troskyldig hjerne, ud og vask sine øjne).
Ikke fordi jeg tror bloggen her er et menighedsblad - det gud forbyde. Men lidt forbrugeroplysning er vel altid godt.
2 Kommentarer
Fordi jeg nu er nævnt explicit, og fordi jeg blev en smule provokeret af det Nørtoft-citat, så lad mig lige give mit besyv med (også selvom min uge-liste ikke fungerer i øjeblikket - mit forsøg på at programmere mig frem til en automatik er vist endegyldigt slået fejl).
Jeg opererer med to adskilte “blogrolls”, hvoraf det vel egentlig kun er den ene der lever op til sit navn (den der hedder ‘Danske Blogs’). På den linker jeg til blogs hvor jeg kan, om ikke stå inde for indholdet, så i hvert fald bedyre, at jeg på en eller anden måde finder det interessant/spændende…
På ugelisten linker jeg til hovedsiderne for alt hvad jeg har henvist til i indlæggene i den seneste uge (når den altså fungerer). Og det er her jeg bliver provokeret over citatet, eller måske er provokeret ikke det rigtige udtryk. Men det skærer på en eller anden måde i noget dybt i mig, når en blogger har så lidt tiltro til sine læsere (og så kan man jo satirisere lidt over, at det måske er på sin plads lige der osv.
) . For mig har det været en fast politik lige fra starten, at der skulle linkes til alt kildemateriale, ligegyldigt om det så var hos Uriasposten, Polemiken, Masada-2000 eller David Irving. Jeg går ud fra at når mine læsere har været i stand til på en eller anden måde at finde frem til et eller andet jeg har skrevet, så er de nok som udgangspunkt også i stand til at komme frem til deres egen mening om indholdet bag noget jeg linker til. (Og jeg vil så sige, at i de halvandet år der er gået hidtil, har jeg ikke fået nogen klager fra folk der synes at jeg har ledt dem i fordærv).
Tværtimod kan man sige - hvis jeg ikke havde linket til diverse kildemateriale, så var jeg implicit gået ud fra, at folk der læste mine indlæg automatisk tog alt hvad jeg havde at sige for gode varer. Det ville i sandhed være en skræmmende situation. Det drejer sig (eller bør dreje sig) om *hvad* der bliver sagt/skrevet og ikke *hvem* der siger/skriver det.
Jeg opfattede mest Ulla Nørtofts øjenvaskerhistorie som en slags morsomhed, fordi den som sagt indgik i et indlæg som opfordrede til dialog. I øvrigt er jeg (som sædvanlig, havde jeg nær sagt) ret enig med Morten.