Skulle man meget hellere bringe en bogomtale. Ak, jeg er simpelthen så forfærdelig slap i det for tiden. Men både Khader og Lilleørs samtalebog Tro mod tro, Emmanuel Todds spændende bog om USA og verden Efter Imperiet og Alain de Bottons Status Anxiety afventer at jeg får samlet mig til at skrive lidt om dem.
I mellemtiden læser jeg om europæisk historie i 1600-tallet (Politikens verdenshistorie). Det er mægtig spændende. Grundstenen til nationalstatssystemet lægges, den engelske borgerkrig, religiøse stridigheder i store del af Europa. Især den engelske borgerkrig optager mig. Der er jo i tidens liberalt dominerede opinion en tendens til at dyrke alt angelsaksisk, herunder til at dyrke britisk og amerikansk politisk historie som særlig eksemplarisk lovlydig, retsstatslig og fredelig.
Et eksempel er et af mine foretrukne vrøvlesteder i Hans Hauges bog Postdanmark hvor han påstår at amerikanske børn vokser op byrum præget af en fredelig historie, mens de europæiske lever i gader som er opkaldt efter generaler og med rytterstatuer på hvert hjørne. Øhhh… hvad var det lige Washingtons profession var, fx? Er der mon nogen som kan huske Eisenhowers tale til nationen ved sin fratræden? Og man kunne blive ved.
Jeg er såmænd helt vild med både England og USA, men europæisk civilisation har andre vægtige stemmer og den engelske politiske historie har såmænd også sine skyggesider.