Monster Truck Show

Tirsdag I sidste uge var jeg med tre venner til Monster Truck Show på Tangkrogen her i Århus. En ret morsom event, selvom det pissede ned og var hundekoldt. Det var nu den første halvdel af showet der var mest morsomt, og der indgik faktisk ingen monster trucks, men et par små knægte på firhjulsmotorcykler:

Derefter gik et hold af mesterlige stuntmænd i gang med at lave sjove løjer med en gruppe mere eller mindre trashede bmw’er. Blandt højdepunkterne var dette pyrotekniske nummer samt da de tog damer fra publikum med på en tur på to hjul. Sprechtallmeisteren var også en oplevelse. Ganske vist kunne man ikke høre meget af hvad han sagde, men ind i mellem var hans kommentarer ret morsomme, lidt á la Kurt Thyboe.

Efter pausen kørte de så et par skrotbiler i stykker og sluttede af med at mose dem helt flade med de store monster trucks. Lidt af et anti-klimaks, men de der monster trucks kan jo ikke rigtig noget ud over at være store og sære.

 

Hele herligheden kostede 130 kr. (150 kr. hvis man ville sidde på en våd træbænk uden læ, “tribunepladser” kaldte de det), man kunne købe dåseøl og sodavand til 20 kr, hotdogs til 30.

Alt i alt et ret sjovt arrangement, som jeg bestemt vil anbefale. Billederne her stammer fra truppens hjemmeside www.bigmonstertrucks.de.

3 Kommentarer

  1. Skrevet 22. maj 2006 at 14:16 | Permalink

    Lidt morsomt, at en ventreorienteret som dig er til firehjul-trækkere. Jeg mener hvad gør sådan størrelser, ikke ved Ozon-laget.

    De kører vel ikke på vindenergi.

    Men nu har “syndet” lige et lille klip fra Enhedslisten Princip-program

    Trafik
    Hver morgen og hver eftermiddag holder tusindvis af biler i kø på motorvejen – med kun én person i hver. De sviner luften til – både når de holder og når de kører. De bruger endnu en lille slurk af den begrænsede olie, der findes på kloden. Og de er med til at øge drivhuseffekten, som kan ødelægge hele jordens klima.

    Privatbilismen skal begrænses mest muligt. I stedet skal der være så mange, så gode og så billige tog og busser, at vi kan komme frem og tilbage til arbejde, til skole, på besøg hos venner og familie på en måde, der forurener mindst muligt rundt om os.
    Citat slut

    Disse monstertrucker bruger nok mere end en lille slurk olie. Forøvrigt forstår jeg din facination af de mægtige maskiner.

  2. Skrevet 22. maj 2006 at 14:39 | Permalink

    …Men nu da du har syndet

    skulle der have stået sorry

  3. henningholm
    Skrevet 24. maj 2006 at 16:38 | Permalink

    Joeh… jeg har aldrig pralet af at være nogen engel. I øvrigt skal sådan noget som de alvorlige globale miljøproblemer jo ikke forlede os til puritanisme og den slags. Det er lidt lissom at de reelle og alvorlige problemer med terror ikke skal forlede os til at skabe en politistat.

En Trackback

  1. [...] at det formodentlig mest læste indlæg her på min beskedne dobbeltblog handler om et Monster Truck Show, som jeg overværede for et par år siden, netop her ved denne [...]

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*