Henning læser videre..

Er der noget som er vigtigt at diskutere udover islam og hvordan Danmark og resten af den vestlige verden skal forholde sig til islam, til den islamiske terrorisme og til indvandringen fra den islamiske verden til Europa? Hvis man kigger lidt på de danske weblogs som beskæftiger sig med samfundsforhold skulle man nærmest tro det ikke var tilfældet.

Det er da heller ikke fordi disse spørgsmål er irrelevante, men de apokalyptiske højder diskusionen ind i mellem svinger sig op til er da rent ud sagt til at tude over. Når Morten Messerschmidt på tv kan sige: “Danmark har ikke et indvandrerproblem, vi har et muslimproblem” så tager man sig til hovedet.

Den seneste sag om Martin Henriksens retoriske forkærlighed for tortur af muslimske mænd undrer også, lige så meget som det undrer hvordan landets statsminister kan forene sit ønske om at religion skal spille en mindre rolle i offentligheden med det forhold at hans egne og hans koalitionspartnere konstant søger at promovere diskussioner om religion.

Senest for statsministerens vedkommende ved et langt indlæg i Politiken og et stort interview i DR’s Deadline, som ikke handlede om andet end religion, muslimer og den slags – det i øvrigt i dage hvor statsministeren er under kritik, både for historien om mødet for vennerne i pressen, for sin ledelsesstil i Venstre og hvor der for har været de største demonstrationer i mange år mod et af hans politiske hjertebørn, velfærdsreformerne.

Selvom jeg selv lider af religionspolitisk interesse ærgrer jeg mig over den tåbelige måde vi ofte diskuterer religionspolitik men mest af alt over at emnet fylder uforholdsmæssigt meget. Jeg vil gerne bidrage til at også andre problemer bliver vendt. Også fordi jeg har mine alvorlige tvivl om den fløj som bruger al sin tid på at råbe op om de farlige muslimer har så meget andet at byde på i forhold til andre sager.

Torsdag den 18. maj fremlagde Teknologirådet sit ambitiøse bud på en fremtidig dansk energipolitik med vægt på et lavere energiforbrug og højere anvendelse af vedvarende energikilder ved en høring i folketinget. I den forbindelse spurgte Information folketingspartiernes repræsentanter ved høringen:

Er dette scenario teknisk-økonomisk realistisk, og er det ønskeligt? Vil I det her?

Og politikerne svarede:

Per Clausen, Enhedslisten:
“Ja, men gerne endnu mere ambitiøst.”

Anne Grethe Holmsgaard, SF:
“Ja, dette er klart realistisk og på det nødvendige niveau.”

Lars Chr. Lilleholt, Venstre:
“Jeg hælder også mod et ja med visse forbehold.”

Jens Christian Lund, Socialdemokraterne:
“Ingen tvivl om vores ja. Det her er økonomisk og sikkerhedsmæssigt nødvendigt.”

Charlotte Dyremose, de konservative:
“Det vil jeg tro. Vi vil gerne undersøge det nærmere.”

Martin Lidegaard, de radikale:
“Vores svar er et ubetinget ja. Vi ser gerne, at det bliver endnu mere ambitiøst.”

Aase D. Madsen, Dansk Folkeparti:
“Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan binde mit parti.”

Lad os hæfte os ved den radikale Martin Lidegaards svar – her har tidligere lydt mange knubbede ord om de Radikale, men deres nylige energipolitiske udspil, som bl.a. lagde vægt på også at se på energiforbruget i transportsektoren og på at tilføre flere midler til forskning var da ganske fremragende. 

Så skal vi bemærke de borgerliges valenhed. Transport- og energiminister Flemming Hansen afviser alle offensive forslag på dette område med ideologiske fraser á la: “Vi skal lade markedet bestemme”. Også til den slags har de Radikale en fornuftig holdning. Det er i øvrigt noget dobbeltmoralsk ævlebævlesnak. Venstre og de Konservative  støtter såmænd gerne forskellige former for statsstøtte og andre markedsindgreb og er da i hvert fald ikke blege for at styre forskningen politisk. Hvis “markedet skulle bestemme” var der i øvrigt slet ikke meget mening med at have en transport- og energiminister, men lad det nu ligge.

Endelig undgår man ikke at forarges over Aase D. Madsens kommentar:

“Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan binde mit parti.”

Den siger vist mere om partidemokratiet i Dansk Folkeparti og og om hvor lidt de kærer sig om et så væsentligt emne som energipolitikken, end det siger den smule holdning partiet må have til området. De sender en repræsentant, som intet overordnet kan sige, da hun er uden bemyndigelse fra politbureauet.

Men skal vi gætte på at de ligger sig i slipstrømmen af Flemming Hansens “holdning”?

———————–

Opdatering: Aase D. Madsen er ikke engang medlem af Folketinget længere – hun blev ikke valgt i 2005. Dansk Folkepartis folketingsgruppes nuværende energiordfører hedder Tina Pedersen.