V-dag

Vi venter stadig på resultaterne af forhandlingerne om ‘velfærdsreformerne’. Den seneste tids rumlen om kommunernes økonomi, forhold på plejehjem etc. tider på at offentlighedens opmærksomhed er ved at dreje hen på det man plejer at kalde velfærdspolitikken. Det har også kunnet ses på et par meningsmålinger fra den seneste tid, hvor Socialdemokraterne langt om længe går frem - lad os håbe de ikke sætter fremgangen til ved at blive fedtet ind i et alt for dårligt forlig. De Radikale tosser fortsat rundt, men kommer forhåbentlig snart til fornuft. Følgende er sakset fra Enhedslistens hjemmeside:

Klar til V-dag

Enhedslisten opfordrer til protester, hvis der indgås forlig om velfærdsforringelser. Forringelserne må ikke blive gennemført uden modstand. Da 100.000 mennesker over hele landet gik på gaden mod forringelser, var det den største bevægelse, vi har set i 20 år. Den bevægelse må vi bygge videre på.

Vi står lige nu i en politisk situation hvor velfærdsforhandlinger er i fuld gang. Samtidig oplever man i kommunerne statens spareplaner. Den nuværende politiske situation vil få afgørende indflydelse på fremtidens velfærdssamfund. Taberen i dette spil står til at være vores velfærd. Derfor opfordrer Enhedslisten til, at man går på gaden, hvis der indgås et forlig, der forringer velfærden.

Dagen er V-dag. V for velfærd. I øjeblikket arbejdes der i forskellige organisationer på at V-dagen iværksættes dagen efter, forliget er indgået. Formålet er at styrke bevægelsen ved at manifestere vores utilfredshed mod forringelser. Følg med på www.vdag.dk eller kontakt Enhedslistens lokale afdeling for mere information.

2 Kommentarer

  1. Skrevet 20. juni 2006 at 12:47 | Permalink

    Alletiders forarbejde. Lad os håbe, det ikke bliver nødvendigt at føre det ud i livet. Men jeg er klar, hvis det bliver tilfældet.

  2. henningholm
    Skrevet 20. juni 2006 at 20:19 | Permalink

    Jaeh… og så kom forliget jo… Som forventet er skaden trods alt beskeden. Jeg skal ikke kloge mig videre på detaljerne i forliget, i hvert fald ikke foreløbigt - og nok næppe heller deltage i nogen protester, da vi skal til Island om få dage.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*