Reolgennemgang 1-2

3. “Når jeg elsker, er jeg meget exklusiv” siger Freud (som vi her kan som normalitetetens prototype). At være jaloux er konformt. At afvise jalousien (”være fuldkommen”) er altså at overskride en lov. Suleika forsøgte at forføre Josef og ægtemanden blev ikke vred over det; den skandale kræver en forklaring: scenen foregår i Ægypten, og Ægypten ligger under et stjernebillede der udelukker jalousi: Tvillingerne.

(Omvendt konformisme: man er ikke mere jaloux, man fordømmer den exklusive kærlighed, man lever sammen flere, os. - Virkelig! - lad se hvordan det virkeligt forholder: tænk hvis jeg tvang mig selv til ikke at mere at jaloux af skam over at være det? Det er grimt, det er borgerligt at være jaloux: det er en uværdig ivrighed, en nidkærhed (zèle) og det denne nidkærhed vi afviser.)

4. Som jaloux lider jeg firefoldigt: fordi jeg er jaloux, fordi jeg bebrejder mig selv at jeg er det, fordi jeg er bange for at min jalousi skal gøre den anden ondt, fordi jeg lader mig tyrannisere af noget banalt: jeg lider under at være udelukket, under at være aggressiv, under at være forrykt og under at være almindelig.
_____________________________

Freud, Briefe, 20.
Djedidi, 27, - dér havde Suleika “en lille smule” held med sig. Josef gav sig “en mygs vingefang”, for at legenden ikke skulle kunne drage hans manddom i tvivl.
Etymologi: Zelos - Zelosus - Jaloux (fransk ovd, overtaget fra troubadourerne).

Inspireret af Classy har jeg besluttet mig for at fotografere mine bogreoler, samt at få læst i det mindste et lille stykke i alle mine alt for mange bøger - og delagtiggøre bloggens sagesløse læsere i projektet. Ovenstående er fra Roland Barthes’ Kærlighedens forrykte tale, s. 127 i min udgave fra Gyldendals Bogklubber. Jeg sparer jer for et klip fra IDG-udgivelsen Søgning og research på internettet skrevet af Peder Fjordvang som jeg faktisk har læst - og glemt.

Classy skriver klogt om bogreolen:

En bogreol er både en kirkegård for uforløste ambitioner, kære minder og pinlige erindringer om eklatante fejlvurderinger. [..] Støv- og spindmængden er decideret pinlig, og nogen af bøgerne er det også.
Uvildige undersøgelser har vist at jeg har læst omkring halvdelen af bøgerne. Jeg har læst i flere end det.

Nedenfor foto af de første par hyldemeter, klik på billedet for en støre version:

 

Gad vide om der er nogen der kan gætte mit lidt nørdede, men på sin vis folkelige opstillingssystem?

7 Kommentarer

  1. Uffe
    Skrevet 20. juni 2006 at 18:23 | Permalink

    Kan vi ikke også få et billede af din vinreol?

  2. henningholm
    Skrevet 20. juni 2006 at 20:12 | Permalink

    Ha! Du burde da ku regne ud at jeg ikke har en vinreol, Uffe! Hvis man kunne drikke bøger ville jeg måske heller ikke ha nogen bogreol…

    Men måske skulle man også slå sig på samling af fine vine, eller hva sådan noget hedder, engang når (og hvis)man blir gammel og velhavende. Eller øl… Hmmm… man får sgu helt lyst til et glas af et eller andet…

  3. henningholm
    Skrevet 20. juni 2006 at 20:16 | Permalink

    Jeg har nu vist i virkeligheden en lille vinreol.. tror den ligger inde i et skab et sted - tom!

  4. Skrevet 21. juni 2006 at 21:11 | Permalink

    Jeg kan som fagperson ( Bibliotekar) meddele, at jeg ikke kan gennemskue Hr. Holm klassifikations-system. Folkelighed er så forøvrigt genereelt en uskik indenfor det, fagfelt
    Men vel da mægtig gerne kende Holms system

  5. Skrevet 22. juni 2006 at 00:24 | Permalink

    Nu anvender jeg ikke systemet helt konsekvent - navnlig udenlandske titler kan volde mig problemer. Men du regner det nu nok ud… Jeg vil i hvert fald nødigt udløse spændingen endnu ;). “Spændingen”! Hø! Det er vist så meget sagt.

    Måske skulle man øge den lidt, “spændingen”, ved at udlove en lille bogpakke til den der gætter systemet? Jeg har en stak dubletter liggende.

  6. Skrevet 2. februar 2007 at 10:34 | Permalink

    Jamen, hvis man ku’ læse titler/forfatter på andre end Enten - Eller, ku det være, det blev nemmere… Jeg kan godt afsløre mit opstillingssystem - for skønlitteratur er det rent og fuldstændig stringent alfabetisk (undtagen, når min svigermor har været på besøg fra England). For faglitteratur deler jeg det op i emnegrupper, som har lidt, men ikke alt til fælles med emnegrupperne på biblioteket. Ellers ka’ jeg jo ikke finde dem igen, vel! Men jeg havde engang en veninde - med en akademisk uddannelse - der opstillede bøgerne efter farve. Jeg kan ikke glemme det chok, jeg fik, da jeg så det første gang!!!

  7. Skrevet 2. februar 2007 at 15:30 | Permalink

    Néné: Klik på billedet for en stor version. Den med farverne er rigtignok uhyggelig. Jeg har kun hørt om det.. jeg tror endda folk ind i mellem har drillet mig med at jeg skulle stille mine op på den måde.

    I øvrigt har jeg vist afsløret opstillingssystemet i en anden sammenhæng. Jeg anvender DK5 med enkelte modifikationer - og så skal jeg da også lige tag og samle mig lidt og komme videre i reolgennemgangen. Men undervejs er jeg faldet i Den gotiske Renaissance af Johs. V. Jensen og jeg skal lige være færdig med den.

    Man kan følge reolgennemgangen på denne side.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*