Uhanej… Nogen bruger byernes gader til andet end at gå ind og ud af butikker:
Det er naturligvis med tilfredshed, at vi noterer, at vores respektive hovedstrøg benyttes af mange. Dette forstærker imidlertid søgningen til disse gadestrøg fra et stadig stigende antal musikanter, gøglere, tiggere og professionelle hververe. Desværre påvirker disse aktiviteter fremkommeligheden på spidsbelastningstidspunkter. Problemet med udenlandske tiggere og gademusikanter er også støt stigende.
Sådan skriver borgmester i København Klaus Bondam (R), rådmand i Århus Peter Thyssen (R), rådmand i Aalborg Henrik Thomsen (SF) og rådmand i Odense Anker Boye (S) i et brev til Lene Espersen. Hvad fanden har de gang i? Burde fok med deres politiske observans ikke være de sidste til at give en konservativ justisminister flere idéer til unødvendige reguleringer, overvågning og magtbeføjelser til politiet.
Hvad angår de her velgørenhedssælgere så fandt jeg dem da ligesom mange andre ret irriterende i begyndelsen. Men som med så meget andet vænner man sig jo til det. Og langt de fleste af dem er jo fuldkommen høflige. Jeg kan kun mindes ét tilfælde hvor jeg har følt mig forulempet af en af dem.
Høflighed er jo i øvrigt ikke andet end evnen til at opføre sig ordentligt på trods af sine tilbøjeligheder, irritation, fx. Smil afvisende og ryst på hovedet – og vips er ‘problemet’ overstået og man kan fortsætte sine vigtige ærinder.
Læs historien hos Jyllands-Posten. Jeg faldt på den hos de spidsborgerlige ‘deltids-socialdemokrater’ på sobloggingwhat.blogspot.com, som selvfølgelig er helt vilde med initiativet. Signaturen sfw glæder sig til at slippe for
det infame betleri, der resulterer i dårligt humør, spytklatter og højlydte skænderier på åben gade
Man ikke problemet var til at overkomme hvis sfw og andre med allergi over for afbrydelser af forbrugsorgiet lige slappede lidt af?
9 Kommentarer
Prøv at forstå, at det for mig er umuligt af finde sig i, at blive antastet HVER eneste dag af MINDST een person fra organisationer, som man altså ikke er gået i byen for at støtte, og i flere tilfælde er modstander af. Især når de stiller sig i vejen, eller henvender sig mens man står i tanker foran et vindue. Jeg anser det for at være gribbevirksomhed, og jeg har omtrent 250 afvisninger af dem bag mig siden 1. april sidste år. Foruden den påtrængende virksomhed finder jeg det også uetisk at benytte professionelle pengejægere, som ikke gør opmærksom på at de netop er professionelle. Jeg har talt med en del mennesker, som er blevet snøret til at bidrage til forskellige foreninger, som har genovervejet deres støtte, da de opdagede provisionsaspektet.
At kalde mig spidsborgerlig og i færd med et forbrugsorgie må i øvrigt stå for din egen forudindtagne regning. Det kan jo hænde man er gået ud for at ordne sine daglige indkøb, ikke sandt?
At kalde mig spidsborgerlig og i færd med et forbrugsorgie må i øvrigt stå for din egen forudindtagne regning. Det kan jo hænde man er gået ud for at ordne sine daglige indkøb, ikke sandt?
- Det har du helt ret i! Det er fuldstændig usaglig polemik.
Forargelsen over at indsamlerne er lønnede medarbejdere har jeg svært ved at forstå. Ligesom jeg har svært ved at forstå hvad du kan ha’ imod Amnesty, Folkekirkens Nødhjælp og deslige. Organisationerne anvender nok metoden fordi de kan få penge i kassen på den måde. De fleste større velgørende organisationer har vel i et eller andet omfang lønnede medarbejdere.
Under alle omstændigheder syntes jeg nok løsningen var at sige høfligt nej tak, i stedet for at spytte, skændes eller kræve gadeindsamling forbudt.
Det er denne arrogante opfattelse af at det nærmest er utilstedeligt, at fremmede menneskers henvender sig til en når man opholder sig i det offentlige rum, som jeg opfatter som spidsborgerlig.
Hvis man som mange mennesker bruger strøget eller lign. som ens vej på arbejde kan det være utroligt at belastende. Ydermere nævner artiklen at det kun er antallet der vil reguleres så vi ikke har 5 forskellige ynk-fabrikker der står og suger penge til sig fra Clemens Bro til banegården(århus).
Man kan så spørge om henningholm synes at spam på internettet er ok? Vel at mærke spam hvor man på en eller anden måde bliver nødtil at svare? For ynk-fabrikkerne er jo ikke andet end spam i kraftige doser.
Jeg sagde høfligt nej tak de første 20-30 gange en eller anden stillede sig fysisk i vejen for mig – derefter gad jeg ikke længere. Jeg fandt og finder metode påtrængende og uetisk.
Når man samme eftermiddag møder repræsentanter fra hele fem organisationer, så bliver man heller ikke venligt stemt. Jeg går der for mig egen, ikke deres skyld. Og efter 250 henvendelser vil jeg ikke tale pænt mere. Jeg vil gå i fred. Nogle af dem har lært det – og skynder sig at gå lidt væk når de ser og genkender mig. Jeg er heldigvis ganske karakteristisk.
Organisationen Amnesty betragter jeg som rabiat og løgnagtig. Den har visseligen nogle gode pointer, men da Mumia abu-Jamal helt åbent betragtes som uskyldig politisk offer for officiel racisme, samt at organisationen agerer mikrofonholdere for blandt andet maoistiske terrorister – så kan de fandeme rende mig.
Folkekirkens Nødhjælp er en udemokratisk selvsupplerende gruppe mænd, som intet organisatorisk har med folkekirken at gøre = den smykker sig med lånte fjer, og har desuden en politisk slagside, hvad nødhjælpsorganisationer ikke bør have. Det gælder også for Dansk Røde Kors, hvor det skærer en gammel sanitetssoldat i hjertet at høre Jørgen Poulsen udtale sig politisk til fordel for en bestemt side i en konflikt. Det røde kors kan jeg herefter ikke bære, og stole på, at det (og dermed jeg) betragtes som neutralt. Og så videre.
Kusk, jeg er ret pjattet med spam-sammenligningen.
Kusk: “Utroligt belastende”.. og du snakker om ynk. Ha!
Sammenligningen med spam er faktisk meget dårlig. Postkassen er et privat og strøget er et offentligt rum.
Strøget er hverken diverse cityforeningers, sfw’s eller hr. Kusks privatsfære. Hvis man regulerer det offentlige rum ud fra hysteriske handlende og letfornærmelige spidsborgeres krænkethed, så bliver det sgu hurtigt pissekedeligt.
Kusk kan da have ret i at der fornuftigvis må være en måde med indsamlingsgalskaben, men for det første er det noget forbandet pjat at det skulle være “utroligt belastende” som det er nu, og i øvrigt jeg har svært ved at se hvorfor man ikke aftaler det i al mindelighed de involverede parter i mellem og jeg har endnu sværere ved at forstå hvorfor justitsministeriet skal blandes ind i sagen.
sfws idiosynkrasier vedr. div. organisationer er sagen uvedkommende.
Når jeg nævner organisationerne og mine antipatier, så er det fordi du gav udtryk for at have svært ved at forstå hvad jeg havde imod dem. Det forklarede jeg dig så. Det mener du så er “idiosynkrasier”. Det må du så om. Selvom jeg ikke forstår hvorfor du udråber min opfattelse til at være dét.
Jeg synes personligt jeg har lov til at blive lidt irriteret efter 250 henvendelser fra folk, der som sagt stiller sig direkte i vejen, og som jeg ikke er interesseret i at tale med. Selv ham fra Jehovas Vidner er mere høflig: Han står bare stille med sit eksemplar af “Erwache” fremme, så man kan se det, men han henvender sig ikke til folk, og stiller sig ikke i vejen for dem. Han har stået samme sted i henved 14 år (med pauser…), men han generer ikke folk. Det er hele forskellen.
Hvis du mener det er at genere folk at spørge dem om de har fem minutter – det er den mest almindelige frase, velgørenhedssælgerne anvender, så har du en meget lav tolerancetærskel. Mine betænkeligheder ved kommunalpolitkernes henvendelse til justitsministeren forøges kun af at de er muligvis er blevet foranlediget til at foretage den af folk der er lige så snerpede og ufleksible.
Min bemærkning om dine holdninger til div. velgørende organisationer skulle da ikke forstås som om jeg bebrejdede dig at at have fortalt os lidt om dem. Tværtimod finder jeg dine holdninger meget interessante – navnlig fordi du beskriver dig selv som ‘deltidssocialdemokrat’ – jeg er da glad for at du vil dele dem med os. Men som sagt er de strengt taget sagen uvedkommende.
Alt med måde, selvfølgelig er gaderne offentligt rum, men de samme mennesker står og forulemper folk 6-7 timer hver dag året rundt, og sammenligningen bestod i deres salgmetoder.
Hvad der ville glæde de fleste og stadig ikke “skade” deres sag ville jo være hvis de fik et lille hjørne af strøget hvor de kunne sætte nogle boder op. Lidt ligesom alle andre forretninger. Her kan folk henvende sig hvis de har ondt i samvittigheden, det ville være et “nej tak til reklamer” i strøg-form.
Min tolerancetærskel er lav, når man ca 250 gange stiller sig i vejen for mig for at få penge til noget jeg sagde nej til første gang. Lad os gøre et tankeeksperiment: Hvis nu Dansk Folkepartis ungdomsorganisation gav sig til at anvende samme metoder til indsamling af penge, for eksempel til kulturstøtteprojekter – ville du så blive irriteret efter 250 gange, eventuelt før?
Mine antipatier overfor organisationerne er ergo ikke uvedkommende. Hvis de gjorde som manden fra Jehovas Vidner kunne vi alle være glade.