En lille opsamling på de seneste bevægelser på den poltiske blogscene.
Den gode Mr. Andersson er kommet ind i kampen igen, nu med sekundanter. Han er jo ofte værd at læse, fordi han er vidende og velargumenteret, selvom jeg da bestemt er uenig med ham om et og andet. Men jeg forstår ikke rigtig den fortsatte fejde mellem ham og Lars fra Raapil Unblogged. De er begge to begavede mennesker, men alligevel ender deres diskussioner ofte i det rene personfikserede pjat.
Raapil gennemspiller i øvrigt for tiden Radikale temaer som jeg ikke bryder mig så frygteligt meget om. Det er sådan noget med at vi skal se stille og roligt på indvandringsproblematikken og hverken gå helt til i anti-racistisk råberi eller i hysterisk nationalistisk og indvandrerfjendsk retorik. Jojo - det lyder jo altsammen meget fint.
Men for det første mener jeg nu nok Raapil kommer til at antyde et billede af tidligere tiders indvandringspolitik, som ikke holder: selvom det formodentlig ikke er hans hensigt får han det altså næsten til at lyde som om i hvert fald dele af oppositionen tidligere har gået ind for mere eller mindre fri indvandring - og at det har afspejlet sig i den førte politik. Jeg ved nok at der findes folk på højrefløjen som tror på den historie - det bliver den ikke mindre forkert af.
For det andet er jeg ikke tryg ved hans bestræbelse på at gøre indvandrer/flygtningepolitikken til et rent økonomisk anliggende, hvor det blot drejer sig om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Danmark A/S. Det ligner i mine øjne en nyliberal elite-globalistisk dagsorden - individer der opererer helt frit på et globalt marked. De Radikale skal vogte sig for ikke udelukkende at blive et interesseparti for de veluddannede og velhavende.
Meget kan man sige om højrefløjens indvandringskritikere, men de har nu ret i at problemerne med indvandringen ikke bare er økonomiske - den højtbesungne integration er utilstrækkelig, hvis den blot bliver til integration på arbejdsmarkedet. Der må også en politisk og social integration til. Man kan endog også tale om behovet for en kulturel integration - det kan gøres uden at man behøver at forfalde til højrefløjens skrækkampagner.
Polemikens Helle Hartmann bestormes fortsat af Allan fra Mavepusteren. Allan slår nok en skæver ind i mellem, men på det seneste har han rigtignok haft nok at gribe fat i. Helles mølle maler de fineste blandinger af had, frygt og fordomme:
- Danskere af mellemøstlig oprindelse skal ikke reddes ud fra den libanesiske krigszone - de er jo ikke RIGTIGE danskere vel? Helle og hendes læseres argumenter for deres syn på nationalitet demonsterer fint hvorfor man ikke behøver være biologisk racist for at være fremmedhader - selvom enkelte af Helles gæster tydeligvis heller ikke viger tilbage for også at spille ‘det genetiske’ kort.
- Danmark skal ikke tage imod flygtninge fra islamistiske diktaturer - disse mennesker er en faretruende økonomisk belastning og jo formodentlig også bare påvirkningsagenter. Så meget for kampen mod den totalitære islamisme..? Helles svar på Allans angreb på hendes hykleri er kosteligt: læs selv.
Og så påstår Polemiken-Helle som sædvanligt at mennesker der er uenige med hendes syn på sagerne er ude efter hende personligt. Jotak - den kender jeg såmænd selv fra en lille diskussion jeg havde med hende om Indien.
PS. Jeg er bestemt ikke tilfreds med ovenstående sludrevorne og løse postering som handler om alt og ingenting og er både upræcis og vist også lidt kedelig. Men det er altså hvad jeg kunne svinge mig op til i heden.