Jeg må knytte nogle kommentarer til din omtale af forholdet mellem Hans Kirk og Broby.

Det er korrekt og temmelig kendt, at Hans Kirk var ekstremt intolerant overfor anderledes tænkende - og især overfor frafaldne fra den kommunistiske bevægelse. Det er forsvarligt at antage, at figuren Jensen-Skrævs, nazisympatisøren som optræder i indtil flere af Kirks romaner, er en ret ubehagelig karikatur af Rudolf Broby-Johansen, men det er ikke rigtigt, at romanen ‘Mørke Magter’ er ren ondskabsfuld propaganda.

Mørke Magter er skrevet omkring 1940 i et samarbejde mellem Hans Kirk og Hans Scherfig. Den udkom som føjleton i Arbejderbladet (Land&Folk) med ét kapitel om dagen, og bogen er faktisk ret uskyldig og sjov. Det hænger også sammen med den tidligste besættelsestid presseklima, som betød, at selv svovlpropagandister som Kirk måtte holde lidt igen. Kirks efterkrigsbøger er langt mere aggressive (f.eks. ‘Djævelelsens Penge’ & ‘Klitgaard og Sønner’) end Mørke Magter, som snarere kan karakteriseres som en letbenet satirisk kriminalroman.

At den for læsere idag kan virke noget insinuerende (stadig: ikke en tiendedel så slem som andre af Kirks bøger) må skyldes Mørke Magters tilblivelse: Den er skrevet i et samarbejde mellem to forfattere i den kommunistiske bevægelses hoforgan - målgruppen var nøje defineret; det var de allerede omvendte, der skulle læse føljetonen.

Iøvrigt vil jeg sige, det er at stramme den lidt at kalde Broby for stalinist. Men mange tak for en spændende og læseværdig posting…