Skulle de undlade at angribe Israel, fordi det israelske militær er overvældende stærkt og svært at ramme effektiv? Skulle man indstille forsvaret for Palæstina, fordi der er ofre i krig.
Naturligvis ikke. Palæstinenserne har ret til frihed, deres organisationerne har pligt til at sikre palæstinenserne fred og tryghed, og derfor er angreb på Israel og alle deres omkostninger en uundgåelig realitet, og en kritik af dem er en kritik af palæstinensernes ret til eksistens.
Et lille forsøg af min hånd på en spejling* af disse ord fra den ungkonservative blog Konservativ Reaktion:
Skulle det undlade at angribe Hizbollah, fordi de tager civilbefolkningen som gidsler? Skulle man indstille forsvaret for Israel, fordi der er ofre i krig.
Naturligvis ikke. Israel har ret til at eksistere, dets regering har pligt til at sikre israelerne fred og tryghed, og derfor er krigen med alle dens omkostninger en uundgåelig realitet, og en kritik af den en kritik af Israels ret til eksistens.
Tankegangen er i grunden fuldstændig håbløs. Det minder om Carsten Kofoed, som støtter den irakiske modstandsbevægelse så ukritisk, at han roser Saddam Hussein og andre forbrydere: nar! Lad gå at man er pro-israelsk, eller pro-palæstinensisk eller pro- hvad ved jeg. Men det er knotædeme hul i hovedet at lade sine sympatier gå så vidt at man afviser enhver kritik af dem man sympatiserer med som angreb på deres ret til at eksistere.
Konflikterne omkring det hellige land bliver aldrig løst hvis alle parter - selv dem som ikke direkte er involveret i stridighederne - tænker på denne fanatiske og selvindgroede måde.
* Ja, en rigtig spejling er det jo ikke… Hizbollah er jo ikke nogen palæstinensisk organisation. Men tankegangen fremstår umiddelbart så skingrende vanvittig hvis man indsætter Hizbollah i rollen som inkritisabel, så det blev for umuligt. Prøv selv.
2 Kommentarer
Der er også den mulighed at tage stilling til hvem der har ret. Det er så ikke gratis og dermed ikke for ordgydende holdningsløse tøsedrenge.
Prøv at læse tøsedrengens holdningsløse ordgyderier en gang til.
Som du jo sikkert udmærket kan se afviser jeg ikke at man tager stilling til hvem der har ret, det jeg er ude efter er når man ophæver denne stillingtagen til en uanfægtelig sandhed der retfærdiggør enhver handling fra ‘rethavernes’ side og gør alle dem der kritiserer ‘rethaverne’ på nogen måde til ‘rethavernes’ dødsfjender.
Men siden du har taget stilling til hvem der har ret, og ikke går ind for gratis ordgyderi, kan du måske fortælle os lidt om hvordan du mener konflikten i Mellemøsten skal løses?