Regeringsblokkens løbende debat om skattelettelser - hvornår, for hvem og så videre - i særdeleshed Jens Rohdes let perfide udfald mod Charlotte Dyremose minder mig lidt om dette morsomme læserbrev af Sven Karlsen fra Brøndby:
Pigen med svovlstikkerne
Stakkels Charlotte Dyremose fortæller i et interview (Information den 4. juli) om, hvor ydmyg en baggrund hun kommer fra:
” (…) plastic-bordene stod inde i stuen, for der var ikke råd til at købe møbler (…)”, “Min far er først blevet rig, efter jeg er blevet voksen”, “Jeg er ikke født med en guldske i munden”. Hendes opvækst var en hård og stresset tid, hvor hun hver uge skulle nå “(…) Svømning, jazz-ballet, ridning, spejder og fem typer blokfløjte.” (ifølge Søndagsavisen den 20. december 2003).
Men i 1977 - da Charlotte Dyremose var et par dage gammel - havde Henning Dyremose allerede været tre år i en chef-stilling hos NOVO (1974-1983), og da hun begyndte i folkeskolen, var han avanceret til en direktørstilling samme sted (1983-1986), ved siden af at han i 1979 var blevet valgt til Folketinget for første gang (ifølge Blå Bog). At han så fortsatte karrieren med seks-syv år som minister, derpå som administrende direktør og senest som koncernchef er jo trivia i dag.
Så det skuffer mig at høre, at Henning Dyremose - på trods af hans givtige karriere - har ladet sin familie leve i noget nær fattigdom, og åbenbart har holdt sin økonomiske status så godt skjult for datteren, at det først går op for hende, at han var rig, da hun blev voksen.
Eller mener hun bare ikke, at Novo-direktører og ministre kan kaldes rige?
Karlsens indlæg, blev bragt i Information den 7. juli 2006 og tog altså blandt andet udgangspunkt i et interview med Charlotte Dyremose i bladet den 4. juli. Her lovede frk. Dyremose Lavere skat og hjælp til de svage. Man kunne kanske kombinere de to ting ved at give skattelettelser til dem med de mindste indkomster? Ikke hvis det er de Konservative eller de Radikale, som skal bestemme.
7 Kommentarer
Jeg er ikke Rohde-fan, men han har da helt ret i at hun ikke kan sælge budskabet ‘lavere topskat’ mens hun står og strigler sin hest uden at blive til grin, hun kunne ligeså godt pudse en Rolls Royce. Når man så også ved hvor mange millioner farmand fik i aftrædelse fra TDC kommer der måske også noget med et motiv for forslaget ind i billedet.
Forslaget om nedsat topskat motiveres med, at når det regner på præsten, drypper det på degnen. Hvorfor ikke bare give degnen lidt mere direkte ? Det kan man da spekulere lidt over.
En demokratisk lavere skat kunne let gennemføres ved højere bundgrænse eller ved at sætte momsen ned.
En flad skat men uden fradrag ville også være fint - men det er faktisk de rige der ikke vil. Vores skattelovgivning er så fyldt med fiduser og tricks for dem der har råd og viden.
I øvrigt tror jeg ikke at lavere topskat (som ‘vi’ da forresten lige har fået, beløbet er hævet lidt før der trækkes… ) vil få folk til at arbejde mere. De fleste der ligger i den lønningsklasse har alligevel ikke tid, og har de en smule sans for økonomi, har de nedbragt skatten ved at indbetale den sidste del af lønnen f.eks på en pensionsopsparing, som endda beskattes lavere når den tid kommer. 2 fluer i et smæk - ingen grund til klynk.
Jeg er temmelig enig i dine betragtninger, i øvrigt har flere meningsmålinger jo vistnok vist at folk hellere vil have en bedre offentlig sektor - bedre skoler, ældrepleje etc. end skattelettelser. Forbedringer fx. i folkeskolen vil i øvrigt i høj grad være til særlig fordel for de dårligst stillede, men samtidig også gavne den brede middelklasse.
Hvad angår flad skat, så er jeg ikke videre begejstret når div. ultraliberalister taler om den model. En evt. flad skat bør i mine øjne kombineres med ordninger der garanterer fortsat indkomstudligning - fx. en eller anden form for borgerlønsordning.
Jeg tror at den flade skat er pædagogisk og kan stoppe megen træls diskussion om skat og ‘uretfærdighed’. Af og til får man jo indtrykket af at dem der spiller mest golf, også er dem der tror de holder samfundet igang helt alene.
Procentsatsen er nok der hvor diskussionen så vil stå - staten skal jo have pengene ind.
Desuden burde den flade skat jo frigøre en masse mennesker i told&skat til at lave noget mere nyttigt end at sidde og checke vores fradrag.
Men vi lever jo i et tilskudssamfund, hvor nogen af disse er kolossale og ikke står til diskussion for tiden.
F.eks. er transportfradraget på skattesedlen idag så stort, at man kunne forære alle danskere et års-netkort til de offentlige tranportmidler for det beløb staten ‘mister’. For ikke også at tale om miljøfordelen, trafikulykker og motorvejsbyggeri.
Problemet er vel hvordan man laver en ordning så virksomhederne efterhånden rykker ud hvor folk bor, for ellers bliver pendleriet meget dyrt, hvis ikke os ikke-pendlere solidarisk betaler til dem der gør.
Der er dæleme også meget man kan trække fra hvis man har egen virksomhed. F.eks lade virksomheden eje boligen på strandvejen og båden i marinaen, og så leje dem billigt af firmaet.
Her vil husprisernes himmelflugt måske skabe en mindre katastrofe i nordsjælland, hvis det lille trick blev fjernet. Man kan også få fradrag til indbetaling til fonde der betænker familiemedlemmer. Listen er lang og det er ikke synd for de rige.
Nu er jeg ikke ekspert i skatteret, men jeg har dog på fornemmelsen at den danske personskattelovgivning hører til blandt de mere enkle og fradragsfri blandt lande vi normalt sammenligner os med.
Når det kommer til virksomhedsbeskatning er det selvfølgelig mere indviklet. Her findes også regler som nærmest har karakter af erhvervsstøtte. Spørgsmålet er om ikke nogen af disse fradrag, huller etc. kan være mindst lige så, eller måske endog mere skadelige end den direkte erhvervsstøtte, som jo i dag nærmest betragtes som en slags helligbrøde.
Nu har jo en del medborgere jo indført, den flade skat, for dem selv allerede
http://www.ejendomsinvestoren.dk/
Rigtig mange mennesker med over 550.000 kr i indkomst har lært sig det herlige ord “10- mands projekt”.
Se f.eks også her http://www.focusgruppen.dk/
Har du over 550.000 i indkomst er der, rigtig mange søde mennesker, som rigtig gerne vil hjælpe dig med at flytte din skat over i opsparing.
Og er det forøvrigt ikke synd for Frk. Dyremose i Dagens Børsen:
“Jeg synes, det er ved at være på tide, at vi skal snakke om noget andet,” siger Charlotte Dyremose om skattedebatten.”
Jeg synes det er ægerligt at alle debatter bare slås ned.
Hæhæ… det er da ærligt talt skide skægt at de Konservative først hyler op om skattelettelser og siden - formodentlig efter nogen kammeratlige samtaler - falder ned som vingeskudte fugle. Skattelettelserne (til de rige og kloge) kommer såmænd nok - men der skal helst ikke være for meget diskussion om dem. Se nu bare til de ‘rationaliseringer’ der forberedes i den nye statslige skatteforvaltning.
Alt andet lige må man dog forestille sig at færre ansatte vil føre til en dårligere ligning - hvad navnlig vil komme spekulanterne til gode.
Skide skægt, skriver jeg - det sjove er at se de Konservative gjort til grin - helheden ved man jo ikke rigtig om man skal græde eller grine over.
Det hele kan koges ned til et spørgsmål om moral.
Hvis jeg køber en gammel udslidt FORD for 5000. og sælge den
til en enlig mor på kontanthjælp for 25000.
er jeg en god forretningsmand.
Hvis jeg så ydermere ved hjælp af sindrige virksomhedskonstruktioner kan undrage
skattevæsnet for samfundet´s bid af bedraget ,er jeg en endnu bedre forretningsmand.
Men hvis jeg er istand til at tømme et gammelt og hæderkronet selskab for alle værdier,
fyre 75% af de ansatte fra dag et og derefter hæve en gage på 10mill og en bonus på 100mill
er jeg en helt.
Dyremose er en selskabstømmer af værste skuffe.
Ps.min farmor var som investor med til at starte KTAS.
hendes aktie blev stjålet af staten og udbyttet udbetalt .5340kr!!!!