Indtil videre har et polsk byggesjak på seks personer, der arbejder med betonnedbrydning på Københavns Hovedbanegård, tilsammen fået en efterbetaling på 150.000 kroner for adskillige overenskomstbrud ved at melde sig i dansk fagforening.
Det har samtidig fået en række andre polske arbejdere med beslægtet arbejde til at henvende sig til fagforeningen. Også de har udsigt til efterbetaling som følge af overenskomstbrud.
- Vi betragter det som lidt af en solstrålehistorie, lyder det fra Michael de Gier, faglig sekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.
Og det bedste af det hele er måske, at også polakkerne er glade, selv om det var noget af en overvindelse at søge hjælp i fagforeningen.
- Jeg har altid været vant til at klare tingene selv og havde lidt svært ved at tro på, at vi kunne få hjælp i fagforeningen. Men det kunne vi, siger Robert Majewski, 37-årig polsk arbejdsmand, som var den, der for fire måneder siden henvendte sig til 3F, fordi han følte sig snydt af sin arbejdsgiver.
Læs resten af historien på 3F’s hjemmeside.