Onkel Henning læser avis

Den 10. november arrangerer Grundtvig-Akademiet en landsdækkende begivenhed - de kalder det en samtaledag. Overskriften lyder “Det er dansk, det er dejligt…?” og enhver kan tilmelde sit eget private eller offentlige debatarrangement til dagen. Man kan i den forbindelse lade sig inspirere af de syv foreslåede spørgsmål:

1. Findes der nogle særlige danske egenskaber - eller en dansk måde at være på? 
2. Hvad er en dansker - hvem hører med? Skal man være født i Danmark? Skal man tale flydende dansk? Er det nok at være statsborger? Skal man bo i Danmark? Er det nok at respektere dansk lovgivning? Skal dine bedsteforældre være født i Danmark? Skal man have flagstang og kunne hejse Dannebrog? Er det nok at føle sig som dansker? Skal man være kristen? 
3. Er der nogle danskere der er mere danske end andre? 
4. Hvad er vigtigst? At være borger i verden eller dansker i Danmark? 
5. Hvad skal danskere være kendt for om 25 år? 
6. Hvordan bliver man dansk? 
7. Hvad holder os sammen som folk?

Jaja… Selv skal jeg til et gilde i kollegiebaren Eforen den foregående aften, så jeg har nok tømmermænd - men det er måske også meget dansk.

Det er da i hvert fald et interessant arrangement. Der er nu noget over det der med at tale om folket - i stedet for befolkningen. Folket behøver ikke være fremmedhadsk og snæversynet, selvom mange af dem der taler meget om folket er det.

Hans Hauge skriver i sin bog Postdanmark, at folket er en metonymi der præsenteres som en metafor - han har vist formuleringen fra en anden. Og selve tanken er såmænd ret almindelig: folket identificeres gerne med en gruppe, som i grunden kun er en del af folket om det så er arbejderne, Dansk Folkeparti-vælgerne eller hvad ved jeg.

Ikke desto mindre vil jeg altså med fornøjelse være med til at tale om folket - man skal blot være klar over at folket i sidste instans i et demokrati må være en slags tom eller i hvert fald åben plads. Hvad folket er vil og skal der i sagens natur altid være kamp om. Hvis nogen besætter denne plads permanent og massivt bliver luften ulidelig tæt. På den anden side står kampen naturligvis altid om hvad der skal stå på tompladsen - og “Kamp må der til, skal livet gro”, som det hedder i en dansk sang.

At tale om os selv som befolkningen er der i hvert fald noget upersonligt og klinisk ved. Det er som gør man sig selv til en del af en manipulerbar masse - det er vi selvfølgelig også i en eller anden forstand. Men vi er også folk - vi kan tale til og om os selv som et voksent politisk og kulturelt fællesskab.

Til den ende er det måske slet ikke så dumt at tage en samtaledag.

_____________

Det er forresten som om der er noget med Grundtvig omkring mig for tiden - jeg falder over linket til det her arrangement på min gamle højskoles - Testrup - elevforenings hjemmeside, der er lige kommet ny højskolesangbog og næste post i min reolgennemgang er et udvalg af Grundtvigs skrifter. Prøv en Grundtvig-quiz!

_____________

Den udmærkede Ove Korsgaard, hvis demokrati-kanon, jeg tidligere har strejfet, har skrevet en bog der hedder Kampen om folket -  jeg er sikker på den er værd at læse.