Et udkast til blogpostering fra Muhammedkrisens tid:
Hvad der til gengæld højst sandsynligt ville være blasfemi, at dømme efter politiet udmeldinger, er at brænde Koranen af.
Nu blev det jo trods rygterne ikke til noget, selvom man selvfølgelig ikke kan udelukke det er noget som danskfront-folkene hygger sig med under private former. Det rører altså ved en nerve hos undertegnede. Bogafbrændinger er en modbydelig uskik, uanset hvilken bog det drejer sig om. Og jeg tror jeg ville blive rasende over afbrændinger af Bibelen - langt mere end over de her afbrændinger af dannebrog. Ikke fordi den er en hellig og ufejlbarlig bog - for det er Jesus Kristus som er Gud ord, ikke Bibelen. Men alligevel… Bibelen er altså ikke bare hvilken som helst bog.
Tænk sig så hvordan Koranafbrændinger ville føles for muslimerne, som altså lærer at Koranen er Guds ord. En forfærdelig hån. Og så kommer man alligevel lidt i tvivl… Hvor skal grænserne gå?