- så er der ikke meget som er som det bør i gamle Danmark. Nu er jeg måske heller ikke just ‘venstreradikal’, men hvis man har lyst til at få en smagsprøve på hvordan debatten forløber i et forum, hvor jeg betragtes som sådan kan man tage et smut over på Uriasposten.
Det er sådan et sted, hvor det betragtes som et ‘knæfald for islam’ når typer som Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech ikke er begejstrede for at der i Venstres principprogram står følgende:
Men den enkelte har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.
Fællesskabet i det danske samfund bygger på det kristne livssyn med respekt for andres tro og holdninger.
Karakteristisk nok ender det hele med lange jerimiader over de truende farer fra de ‘muslimske’ indvandrere. Det er rigtig træls.
12 Kommentarer
Situationen taget i betragtning (kan du overskue at gøre det, Henning?), er det selvfølgelig et dødsensfarligt knæfald for muhammedanismen.
Ja det er jo klart… Når nu du siger det. Birthe Rønn er jo også kvinde, så hun kan jo ikke finde ud af det der politik.
Ja det et træls. Den ide med dine noter er rigtig god.
Ja jeg er faktisk også rigtig glad for at kunne lade et par løse bemærkninger falde, slå et par skævere og den slags ganske ukommenteret. Og så er noterne jo også sådan en slags huskelap til mig selv.
Jeg forlanger ikke at du skal tage mine ord for et sandhedsbevis. Jeg har såmænd heller ikke energi til at starte forfra med den debat. Det jeg tilbyder, er en ganske kort formulering af det modsatte standpunkt så du kan tage det under overvejelse.
Jamen mange tak for dit bidrag, Kimporator. Jeg tror blot du skal anstrenge dig lidt mere, hvis du ønsker at formulere et standpunkt som du kan forvente taget under seriøs overvejelse.
Er du ude af stand til at se at Vesten er under pres for islam? Og er du ude af stand til at se at aggressive muslimer vil opfatte vor nidkære interesse for at afsværge bindeledet til kristenheden som et sikkert tegn på svaghed og et muligt tegn på overgivelse.
Og har du råd til at være fuldstændig ligeglad med hvad de islamiske kulturimperialister tænker?
ps, en dosis virkelighed til onkel Henning:
http://ekstrabladet.dk/112/article246870.ece
Mange tak for dine bidrag, Kimporator. Jeg tror blot du skal anstrenge dig lidt mere, hvis du ønsker at formulere et standpunkt som du kan forvente taget under seriøs overvejelse.
Det tror jeg nu ikke. Men du har et selvbillede der forhindrer dig i at tage stilling til noget der ikke er pakket ind i 100 lag vat og 7000 akademiske fraser. Det er sådan set det jeg angriber dig for. Ikke personligt, men som i debatten hyppigt forekommende type.
Øv hva Henning, så kan man ikke en gang skrive en lille kommentar uden at blå stue skal blande sig.
Og hvad er i øvrigt sammenhængen mellem et frygteligt overfald i København og det faktum, at Venstres politikere og vælgere ikke nødvendigvis allesammen er kristne?
Tjoeh… Blå stue må hjertens gerne blande sig. Men netop helst med noget som har med sagen at gøre. Kimporatoren tæsker bare rundt i sin egen særprægede manege uden hensyn til sammenhængen.
En Trackback
[...] Den dybt venstreradikale, bindegale galning med tæoist-sympatier Henning Holm er ude i et forsvar af Birthe Rønn Hornbech. (Læs endelig hele tråden ovre på Uriasposten - fra tid til anden må man altså tage sig til hovedet og undre sig.) Jeg finder mig i visse spørgsmål mere på frekvens med venstreradikale galninge end med højreorienterede knaldhatte, og kan sagtens sympatisere med en Jim Webb, den nyvalgte demokratiske senator for Virginia, hvis hidtidige politiske karrieres højdepunkt vel var at være “flådeminister” - Secretary of the Navy - under …. tjimtratteraaa da dimmmm! … Ronald Reagan. [...]