Den 8. maj 2003 vedtog Folketinget den nugældende universitetslov. Loven udgjorde det fundament, der har muliggjort en lang række fundamentale ændringer af de danske universiteter.
Mest markant afskaffede den det kollegiale selvstyre, som ellers havde været det særlige kendetegn for universiteterne gennem hele historien. På et tidspunkt hvor top-down, centraliseret styring i mange private virksomheder blev suppleret med eller helt afløst af mere teambaseret ledelse og større medarbejderindflydelse som forudsætningen for økonomisk success, indførte Folketingets flertal et enstrenget, topstyret managementsystem på universiteterne.
[...]
Lokkemaden i den nye lov var løfter om større autonomi. Ministeren betonede flere gange, at så snart de nye bestyrelser var på plads og rektorerne ansat, var grundlaget lagt for at give universiteterne reel autonomi. Men i stedet for frihed og selvbestemmelse er universiteterne gennem de seneste år blevet underlagt en voldsom detailstyring fra centralt hold.
Læs resten denne kommentar af Ingrid Stage, formanden for Dansk Magisterforbund, her.
2 Kommentarer
Der er repræsentanter for både studerende og ansatte i bestyrelsen. I Århus er der 2 studerende, 2 videnskabeligt ansatte og 1 administrativt ansat. Det er faktisk 5 ud af 11. Derudover er det min opfattelse, at ansatte rektorer er bedre rektorer. Ihvertfald i Aarhus, hvor det nu er slut med “ham som forskerne kan blive enige om”, og der istedet er dukket en leder op, der lader til at være med på, at universitetet også drejer sig om uddannelse og studerende. Så beskrivelsen “enstrenget, topstyret managementsystem” er noget ude i ekstremen.
Jeg jubler ikke just over den nye universitetslov, men synes heller ikke, at Stages nostalgiske fejring af den gamle konsensus-kultur er særligt fremsynet. Det er sådan noget, der kan få mig til at knurre over min egen fagforenings politik.
Ja jeg har intet videre kendskab til hvordan rektorvalg har foregået nu eller tidligere. Men rent principielt mener jeg det er et tilbageskridt at forskere og studerende ikke længere har flertal i de styrende organer.
Det her med en leder som er med på at “at universitetet også drejer sig om uddannelse og studerende” kan såmænd være godt nok - men det kunne man jo formodentlig også have opnået indenfor et mere basisdemokratisk system, fx. ved at give de studerende mere formel indflydelse.
I øvrigt er jeg som studerende ikke altid begejstret for de tiltag der i disse år gennemføres udfra påståede hensyn til de studerende. Ind i mellem virker mange af disse tiltag nedbrydende for sammenhængen mellem forskning og undervisning.
Forskningsbaseret undervisning er et overordentligt stort gode, og alt for meget ‘pædagogik’ og fokus på den uddannelsesmæssige produktivitet kan paradoksalt nok undergrave undervisningens kvalitet. Professorvældet var selvfølgelig ikke så godt. Men et managementvælde er et dårligt alternativ, også selvom det tilsyneladende pleaser de studerende.
Nåja… jeg vil tro du i virkeligheden ved mere om de dele end jeg gør.