Det er svært at skrive godt, men det er ikke godt at skrive svært siger man. Her et par eksempler af egen avl til skræk og advarsel.
- At skrive ‘metonymi’ uden videre forklaring (link) – andet afsnit efter billedet.
- Passager fyldt med lettere indforståede overvejelser frem og tilbage samt ordbygninger som ‘idealtypisk religionspolitisk position’:Min holdning til folkekirkeordningen, fx. er ikke så særlig stik- hug- og nagelfast, men franske tilstande på det religionspolitiske område tror jeg i hvert fald de færreste danskere ville ønske sig – det gør jeg heller ikke. Den radikale franske religionspolitik er et forhold man også må have for øje når man lytter til stemmer som Fourests. La laïcité er en vidtgående og nærmest idealtypisk religionspolitisk position som man med fordel kan inddrage i diskussionen som en model, men ligefrem indføre den i en dansk kontekst: det er næppe hverken realistisk eller ønskeligt.
(link) – det er nederst i indlægget.