Clarte

Ole Wugge Christiansen har skrevet en fin anmeldelse af det første nummer af Det Ny Clarte over på Modkraft/Kontradoxa.

Og Det Ny Clartes redaktion har skrevet et - ikke fuldstændig uberettiget - vredt svar. Men nu var Wugge Christiansens anmeldelse jo i virkeligheden ret positiv.

3 Kommentarer

  1. Skrevet 21. december 2006 at 15:57 | Permalink

    Ja, første del af anmeldelsen var da rimeligt positiv, men anden del var - i mangel af et bedre ord - sær. Jeg troede (eller håbede) at den danske venstrefløj var kommet ud over det ideologiske fnidder-fnadder, og diskussionerne om, hvorvidt man skulle betegne sig selv som “Marxistisk-Leninistisk” eller som “Leninistisk-Marxistisk”, men det er den åbenbart ikke. Og dét kan man jo kun bekagle.

  2. henningholm
    Skrevet 26. december 2006 at 21:21 | Permalink

    Den mistro som Wugge Christiansen nærer til APK er ikke udtryk for ‘ideologisk fnidder-fnadder’, eller rettere, den næres netop af det forhold at APK i høj grad er et ideologisk fallitbo, hvis programskrifter næsten ligner satire, og at partiet aktuelle praksis også er temmelig omdiskuteret på venstrefløjen i øvrigt.

    Debatten fortsætter i øvrigt ovre på Modkraft. Indlæggene frem og tilbage mellem Wugge Christiansen og Det Ny Clartes redaktion er såmænd sobre nok, men dette seneste indlæg, hvor den danske Clarté-tradition identificeres med Boserup-gruppen er ikke særlig velovervejet http://debat.modkraft.dk/read.php?15,69626,70332#msg-70332. Klogere på Clarté-traditionen bliver man ved at læse Morten Things artikel til Det Ny Clarte, som findes online: http://clarte.dk/artikel.php?aid=4, og som Wugge Christiansen oven i købet nævner i sin anmeldelse.

    Det er såmænd rigtigt at Det Ny Clarte vurderet på indholdet af det første nummer på ingen måde kan afskrives som et sekterisk eller dogmatisk ‘betonkommunistisk’ foretagende. Men så vidt jeg kan se var det sådan set heller ikke det Wugge Christiansens var ude på, og hans overvejelser om bladets fremtid kan ikke fuldstændig afskrives som personangreb. Der skal rigtignok ikke komme mange toner af de mere uskønne APK-melodier ud af bladet før dets ambition om at favne bredt fra socialdemokratiets venstrefløj og ud går fløjten.

    Nåja… men alt i alt kunne jeg som sagt ret godt lide det første nummer, og jeg selvom der rigtignok var mange artikler i det, som godt kunne være blevet bragt andre steder, var der alligevel noget nyt og friskt over bladets helhed.

  3. henningholm
    Skrevet 29. december 2006 at 03:36 | Permalink

    I øvrigt var det nok værd at se til det nutidige svenske Clarté, hvis man vil kloge sig på det danske Clartés profil og fremtid.

    Man kan vist roligt antage at Dino Knudsen - initiativtageren til Det Ny Clarté - har hentet inspiration herfra, eftersom han har oversat en bog, Kapitalet.se (da. Kapitalen.com) af den ansvarhavende redaktør for svensk Clarté, Mikael Nyberg, som også er blandt artikelforfatterne i det første nummer af Det Ny Clarte.

    Jaeh.. og så skal jeg da forresten huske at ha’ betalt min abonnementsregning.

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*