Det holder jeg nu på. Men nogen gange er man jo simpelthen bandsat på at sætte sig selv igennem overfor en modstander, der må overvindes, uanset hvor håbløst det ser ud. Nu er der hjælp at hente fra en af fortidens store ånder. På Informations Forlag kom her i december en lille bog af den tyske filosof Arthur Schopenhauer med titlen Kunsten altid at få ret - denne bog skulle angiveligt indeholde 38 måder at vinde en ellers tabt diskussion.
Beskidte diskussioner minder mig altid om en bestemt forelæsning i middelalderfilosofi ved prof. i idéhistorie Hans-Jørgen Schanz. Det var en af de første gange jeg opholdt mig i det dengang helt nybyggede Søauditorium; denne fine bygning:

Schanz fortalte om hvordan diskussioner mellem middelalderens filosoffer, de såkaldte skolastikere, traditionelt forløb efter en ganske sindrig procedure: Først fremlagde den første filosof sit synspunkt. Dernæst skulle den anden så referere dette første synspunkt. Fidusen var så at først når den første kunne godtage dette referat som sandfærdigt, fik den anden lov til at fremsætte sit eget, modstridende synspunkt.
En meget nobel skik og brug, som det nok kan være værd at tænke over ind i mellem.