DFU’s dobbeltmoral

Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) mener at man skal boykotte Outlandish, fordi to af dette danske orkesters medlemmer optrådte ved en islamkonference, som havde deltagerne der angiveligt har homofobiske og antisemitiske synspunkter. Nu var det en religiøs konference, og også kristne lader jo ind i mellem politiske uenigheder ligge, og går til alters med folk hvis synspunkter man til hverdag bekæmper hårdt.

Hvis DFU ønsker at bekæmpe homofobi og antisemitisme politisk kunne de jo til en start boykotte partierne bag den polske regering, hvis medlemmer – også de mest prominente – ved flere lejligheder har givet udtryk for had til homoseksuelle og jøder.

I DFU’s blad Dansktoppen kaldes partiet PiS, det største parti i den polske regeringskoalition, “DF’s søsterparti” og i Europa-Parlamentet samarbejder DF ikke bare med PiS men også med endnu mere yderligtgående polske regeringspartier, som ikke bare har udtalt sig mod homoseksuelle, men også har plejet omgang med aktivister, som har chikaneret og truet kvindeaktivister, homoseksuelle, jøder og politiske modstandere.

10 Kommentarer

  1. Skrevet 29. januar 2007 at 17:05 | Permalink

    Når vi nu er endt på den boldgade i diskussionen igen….så var jeg en tur i Tinget i dag for at mødes med Helle Sjelle. Jeg har været mange gange i Folketinget, men denne gang lagde jeg for første gang mærke til en tekst over indgangen til tilskuerlogen for Landstingsalen (som man jo kun bruger til møder mm), og minsandten om der ikke stod med store, sorte bogstaver:

    Virk i fællig men forskellig.
    Drag til minde,
    mand er mand og kvinde kvinde!

    Tydeligere kan det vel ikke siges….

  2. Skrevet 29. januar 2007 at 17:12 | Permalink

    Et sted – det kunne være hos Hans Hauge, men jeg er ikke sikker – har jeg læst at folkesprogets mundheld og talemåder er karakteriserede ved at de kan bruges som argumenter for hvad som helst. Man kan altid finde et mundheld som modsiger det foregående.

    Her er vist tale om et mundheld som i sig selv nærmest siger ingenting, og i hvert fald ikke noget om den nærværende sag?

  3. Phanarath
    Skrevet 29. januar 2007 at 17:14 | Permalink

    De ting Du skriver om det polske parti, lyder mistænkeligt, som nogle af de ting venstrefløjen herhjemme har sagt om Dansk Folkeparti.

    Må jeg spørge hvor Du har dine oplysninger fra ?

  4. Skrevet 29. januar 2007 at 17:32 | Permalink

    Forholdene i Polen har været omtalt i de danske aviser. De polske højrepartier har i øvrigt så vidt jeg kan vurdere været relativt tilbageholdende efter de kom i regering. Det kan blandt andet tolkes som et godt eksempel på hvordan det europæiske samarbejde – i både EU og Europarådet – kan være med til at lægge en dæmper på reaktionære og autoritære politiske kræfters magtudfoldelse.

    Her har du nogen links til rapporter/fakta om de polske partier og grupper jeg omtaler:

    http://www.guardian.co.uk/eu/story/0,,1599957,00.html

    http://www.ilga-europe.org/europe/guide/country_by_country/poland/concerns_over_increased_and_state_supported_homophobia_in_poland

    http://www.thegully.com/essays/gaymundo/051110_poland_election.html

    http://web.amnesty.org/library/Index/ENGEUR010192006?open&of=ENG-2EU

    http://www.amnestyusa.org/outfront/poland.html

    http://en.wikipedia.org/wiki/All-Polish_Youth

    http://en.wikipedia.org/wiki/Liga_Polskich_Rodzin

    http://en.wikipedia.org/wiki/Law_and_Justice

    http://en.wikipedia.org/wiki/Union_for_Europe_of_the_Nations

    I øvrigt er det da rigtigt at den polske regeringskoalitions partier i mangt og meget minder om Dansk Folkeparti. Det er jo nok også derfor de samarbejder på europæisk plan, ikke?

    Hos Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske – på http://www.lbl.dk/ - kan man også læse en del om situationen for homoseksuelle i Polen.

  5. Phanarath
    Skrevet 29. januar 2007 at 19:23 | Permalink

    Jeg ved ikke om de minder om hinanden. Jeg mente at retorikken der bliver brugt imod dem, minder om hinanden.

    Det eneste konkrete tilfælde af forskelsbehandling jeg fandt var en aflyst Homoparade.

    Herhjemme for SIAD forbud imod at demonstrere hvorimod det er tilladt for Hezpallah.

    Jeg påstår ikke, at der ikke er et problem her. Men der er ikke rigtigt nogle konkrete eksempler. Venstrefløjens sædvanlige taktik med at demonisere politiske modstandere bider ikke rigtigt på mig længere.

    De samme mennesker som er fortørnede over en aflyst parade, har det jo helt fint med at SAIDs demonstration, grundlovsstridigt, bliver forbudt.

  6. Skrevet 29. januar 2007 at 20:43 | Permalink

    Henning, kan du – alene eller med en hånd fra Hans Hauge – finde et mundheld, der modsiger mit?
    Venter spændt….

  7. Skrevet 29. januar 2007 at 21:45 | Permalink

    Tjaeh… Safia, som sagt så har jeg svært ved at se hvad det er du overhovedet vil sige med den der sentens fra landstingssalen i denne sammenhæng, derfor er det lidt svært at finde en ‘modsentens’.

    “Hver sin lyst”, måske?

  8. Skrevet 30. januar 2007 at 00:30 | Permalink

    Til folk der ynder at sige “krage søger mage”, svarer jeg gerne “Modsætninger mødes”

  9. Skrevet 30. januar 2007 at 10:21 | Permalink

    Til Safia – nu forstod jeg ikke Hennings indlæg som handlende om homoseksualitet, emnet er DF´s hykleri. Hykleriet går ud på, at man forsvarer homoseksualitet primært fordi man mener at kunne bruge det imod muslimer.

    Det kommer naturligvis til udtryk ved, at man gør et stort nummer ud af visse muslimers modstand mod homoseksuelle, hvorimod når den kommer til udtryk i “søsterpartiet”, så er det ikke noget man taler højt om.

    Der er faktisk en hel del lande – også kristne – hvor det fortsat ikke er særlig morsomt at være homoseksuel, og det er heller ikke længe siden, hvor det også var svært i Danmark.

  10. Skrevet 30. januar 2007 at 13:39 | Permalink

    Jeg kan kun nikke bifaldende til både Milos’ og Kristians kommentarer.

En Trackback

  1. [...] Læs mine tidligere beklagelser over den polske regering og Dansk Folkepartis nære forhold til samme her. [...]

Skriv en kommentar

Se siden Kommentarmoderation før du kommenterer

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*