Jeg vil egentlig gerne skrive et eller andet om den ballade der er opstået omkring Safia Aoude efter at Nyhedsavisen valgte at viderebringe visse af Lars Hedegaard og Helle Merete Brix’ beskyldninger mod hende samt rapportere om den for Aoudes typiske konfrontatoriske reaktion på disse beskyldninger: at hænge hagekors på de to islamistjagere.
Men hvad skal man sige? Hedegaard og Brix er ganske vist nogen afskyelige smædekampagnemagere men Safia Aoude er bestemt heller ikke for god.
Pladren og gensidig tilsvining på semiseriøse hjemmesider: og så ender det hele med presseballade og en mulig eksklusionssag i den Konservative Vælgerforening i København.
På en eller anden måde føler jeg mig medansvarlig på grund af den lille polemik jeg havde med Safia Aoude her i efteråret, og som sagt bør jeg vist også skrive noget om den verserende ballade. Men det bliver ikke nu.
En Kommentar
På Konservativ Ungdoms hjemmeside deltager Safia Aoude selv i en længere debat om sagen.
http://www.konservativungdom.dk/holdninger-og-debat/debat/?view=single_thread&cat_uid=4&conf_uid=3&thread_uid=2054&page=1