Endnu et herligt initiativ fra Dansk Folkepartis polske partnere

Polakker der ikke kan bevise at de ikke har samarbejdet med det tidligere kommunistiske regimes sikkerhedstjeneste straffes administrativt med 10 års berufsverbot. I sandhed et forbilledligt retsopgør?! Det får næsten vores eget skændige retsopgør efter besættelsen til at se nobelt ud. Det blev i det mindste ikke sat i værk med 10 års forsinkelse.

Læs historien i den engelske udgave af Le Monde Diplomatique.

Læs mine tidligere beklagelser over den polske regering og Dansk Folkepartis nære forhold til samme her.

7 Kommentarer

  1. Als
    Skrevet 13. april 2007 at 21:24 | Permalink

    Mellemfolkeligt samvirke har også altid stået højt hos venstrefløjen inkl. Det radikale Venstre, der i sin tid plejede samvær med regimerne i DDR og Polen og bondepartierne i disse “folkedemokratier”, der byggede hegn og fængselsmure for at holde egne indbyggere hjemme.

    Den gang havde ingen på den fløj noget at indvende mod Gomulkas fremfærd mod landets “racefremmede”, som han krævede skulle rejse til Israel, jfr. neden for:

    “I årene 1968-1973 modtog Danmark knap 3000 flygtninge fra Polen. De flygtede fra en bølge af antisemitisme, som vækkede minder til live om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig. Også denne gang pustede regeringsmagten med køligt overlæg til ilden. I 1968 var der kun cirka 35.000 jøder tilbage i Polen mod 3,2 mio. før 2. verdenskrig og 300.000 lige efter krigen. Ikke desto mindre kunne regeringschef Wladyslaw Gomulka udråbe det jødiske mindretal til en farlig ‘femte kolonne’, der modarbejdede polske interesser og optrådte som de vestlige kapitalisters håndlangere. Alle jøder blev direkte opfordret til at forlade Polen og tage til lsrael.”

    Nu mener onkel så, at det 1) er forkert at have samkvem med en regering, der kaster et kritisk lys på bl.a. sådanne forhold og vil gøre et ansvar gældende, og 2) venstrefløjen (og onkel?) mener nu igen, at jøderne skal fordrives, denne gang fra Israel, hvortil socialisten Gomulka fordrev dem – som vi så i sommeren 2006.

    Det er vel egentlig ikke helt seriøst?

  2. Skrevet 14. april 2007 at 00:37 | Permalink

    Tjaeh.. jeg har aldrig udtalt mig positivt om det Radikale Venstres politik overfor det østtyske bondeparti i 80erne, som jeg ikke kender noget videre til. Jeg mener bestemt ikke at jøderne skal fordrives fra Israel – hvor i al verden får du de tossede ideer fra? Ingen af disse emner har i øvrigt noget særligt med de aktuelle problemer i Polen at gøre.

    Man siger at det bedste forsvar er et angreb, men hvis du ikke kan finde bedre forsvar for Dansk Folkepartis venner i den polske regeringskoalition end vilde og udokumenterede røverhistorier om mine, det Radikale Venstre og “den fløjs” tidligere bedrifter, skulle du måske overveje om PiS og dets koalitionspartnere (samt DF, måske?) er værd at have som venner?

    Stalinismens antisemitisme er veldokumenteret – hvor stammer i øvrigt dit citat fra? – og jeg tror da gerne at også det polske stalinistregime førte en væmmelig politik overfor jøderne, men hvordan i himlens navn skulle det kunne retfærdiggøre dette nye skændige – og i øvrigt karakteristiske initiativ fra den polske regerings side. Man kan forestille sig og diskutere forskellige måder at foretage retsopgør efter et diktatur – men den her metode skriger da åbenlyst til himlen og går for vidt selv for visse polske anti-kommunister (se fx. http://www.rferl.org/featuresarticle/2007/03/38d9250c-4dd3-49fc-8e44-d2f21f83a190.html).

    Beklageligvis bliver jeg nødt til at komme ind på en rent formel ting. Du har ikke anført en fungerende mail-adresse i forbindelse med din kommentar. Det er strengt taget et krav for at få optaget en kommmentar her på bloggen – jeg gør her en undtagelse, fordi jeg tidligere har diskuteret med dig.

    Men husk det lige næste gang!

  3. Als
    Skrevet 15. april 2007 at 10:06 | Permalink

    henningholm

    Du efterspørger en kilde, den er her http://www.kvinfo.dk/side/546/.
    Den etniske rensning oplevede jeg selv (som tilskuer), da jeg på det tidspunkt var ung offentlig ansat i København, hvor flygtningene indledningsvis blev indkvarteret på et skib i havnen, hvor jeg lejlighedsvis havde min gang. Jeg husker også venstrefløjens mildt sagt spagfærdige protester mod det socialistiske demokratis” svineri i Polen.

    I øvrigt er mit ærinde ikke at forsvare et polsk regeringsparti eller dets politik.
    I dag afholdes der demokratiske valg i Polen. Er der utilfredshed med regering og lovgivningen, så er jeg helt tryg ved, at regeringen bliver straffet af vælgerne og lovgivningen bliver ændret.
    Mit ærinde er heller ikke at forsvare DF – som jeg end ikke stemmer på.
    Kun synes jeg, at vi skal lade polakkerne selv bestemme, hvordan de ønsker at gøre op med et diktaturregime, dets hemmelige politi og dets stikkere og medløbere. Det er dem der har lidt under regimet.
    Lidt under tortur, fængslinger og anden undertrykkelse i en sådan grad, at vi vel ikke kan forvente en blåøjet tolerance som i DK, hvor dem der til det sidste sekund hyldede Honecker fortsat har sæde i Folketinget.

    Mit ærinde er alene at pege på dobbeltmoral og manipulation.
    Når du har behov for den for en i relation til polsk lovgivning og retspraksis helt irrelevante henvisning til Dansk Folkeparti, så kunne en henvisning til danske socialister og kulturradikales flirten med DDRs og Polens politi- og kasserne stater før murens fald vel være relevant – for balancens skyld?
    Mellemfolkeligt samvirke – ik’?

    Israels udslettelse? Jeg har ikke ønsket at beskylde dig personligt for noget i den anledning – bemærk spørgsmålstegnet.

    Imidlertid er det en kendsgerning, at repræsentanter fra flere venstrefløjspartier i juli 2006 optrådte som talere (og Enhedslisten som arrangør) ved demonstrationer, der støttede op bag Hizbolla og Hamas, der som programpunkter har, at israelerne skal drives i havet og landet slettes fra kortet, som deres økonomiske og åndelige bagmand, hr. Ahmedinejad, har udtrykt sig.
    Det er også en kendsgerning at VS i sin tid i Information proklamerede (28/3-80) , at kampen mod Israel også skulle rettes mod jøder verden over.
    Den daværende formand for VS’ Internationale udvalg – havde dengang (som i øvrigt jødekartotek fabrikanterne i Blekingegadebanden) tætte kontakter til PFLP og dets efterretningschef Marwan Al Fhoum. Fahoum der i øvrigt også var Blekingegadefolkenes føringsofficer – jfr. Peter Øvig Knudsens, Blekingegadebanden.
    Den fhv. formand for “Det internationale Udvalg”? Ja – vedkommende har i dag sæde i Folketinget.

    Se det var lidt om socialisters holdning til jøder: før og nu.

    Og lidt om socialisters og kulturradikales flirten med totalitære kasserne- og fængselsstater.

  4. Skrevet 17. april 2007 at 06:38 | Permalink

    For nyligt læste jeg med stor fornøjelse Schopenhauers bog om hvordan man med alle midler kan sikre sig at man altid får ret – uanset om man har det.

    Man skulle næsten tro Als også har haft fat i denne lille bog, for han benytter sig i hvert fald lystigt af diverse diskussionstricks. Jeg skal prøve at skære alt flakket og blålyset fra og forsøge at fremstille kerne i dine argumenter, Als. Alt det der med de onde socialister og kulturradikale, som fylder det meste af din fremstilling er i grunden sagen uvedkommende.

    Du skriver at du ikke vil forsvare den polske regering eller DF. Det vil jeg nu nok tillade mig at betvivle – hvis det virkelig var tilfældet havde du jo ingen særlig grund til at gå i rette med mit oprindelige indlæg. Dit forsvar for den polske regerings politik har to komponenter:

    1. Polen er et demokrati

    2. Polakkerne har selv ret til at fastsætte bestemmelserne for retsopgøret med det diktatur de selv har døjet med

    Til det første vil jeg sige: også i demokratier kan der forekomme uretfærdigheder og massive fejltrin. Det er netop et adelsmærke for demokratiet at kritik ikke afvises med henvisning til styreformen eller magthavernes ufejlbarlighed. Desuden kan også demokratier forfalde og få for eksempel autoritære eller konformistiske træk.

    Polakkerne har selvfølgelig ret til selv at fastsætte deres egne love og regler. Men bestemt ikke ubetinget. Og de kan da på ingen måde forvente at udlændinge skal tie om eventuelle uretfærdigheder i disse love og regler. Det ville da også være en uskik om demokratiske broderfolk krævede den slags af hinanden.

    Jeg anfægter ikke det polske demokrati eller polakkernes ret til at fastsætte love og regler for sig selv. Jeg anfægter blot det fornuftige og det retfærdige i den polske regerings seneste initiativ ift. folk som er mistænkt for at have samarbejdet med kommunistregimets politi – og det gør jeg som nævnt på linie med en del polakker – også af borgerlig/liberal observans.

    Så vidt dit forsvar for den polske regerings udrenselseslove. Jeg finder det uhyre tyndt.

    Dit forsvar for DF skal man vist finde i din historie om den onde venstrefløj. Du finder det mistænkeligt at jeg angriber DF for dets samarbejde med det polske PiS-parti, når jeg ikke er ude efter det Radikale Venstre for dets samarbejde med DDR’s bondeparti, de danske kulturradikale og socialisters flirten med DDR og de øvrige østbloklande og så videre og så videre.

    Du mener måske i virkeligheden at vi burde lære af det polske eksempel og nægte tidligere VS’ere, kommunister og hvad ved jeg stillinger ved aviser eller valg til folketinget? Forhåbentlig ikke!?

    Der er meget i venstrefløjens fortid som bør kritiseres og som man bør gøre op med. Kan jeg få lov til at gøre det en anden dag? Måske når jeg har fået læst en af Ole Sohns bøger om Sovjetunionens forbryderregime, fx.?

    Eller med andre ord: dine beskyldninger om at jeg er dobbeltmoralsk og manipulatorisk er fuldstændig grebet ud af den blå luft. Selve denne påstand om dobbeltmoral er i sig selv en klodset manipulation, som jeg vistnok desværre til dels er hoppet på.

  5. Als
    Skrevet 17. april 2007 at 13:48 | Permalink

    Jeg forstår, at det “ikke” er manipulation når man i forbindelse med kritik af en polsk (demokratisk) regering bemærker, at et lovligt dansk parti har kontakt til omtalte regeringsparti. Om partiet faktisk har en sådan kontakt ved jeg ikke. Det er egentlig også underordnet.

    Jeg prøver også at forstå, at det er “manipulerende og et diskussionstrick” når jeg fremhæver, at flere danske partier på venstrefløjen havde tilsvarende (formentlig tættere) kontakter til de totalitære regimer øst for Berlin-mur og jerntæppe.
    Regimer der betjente sig af alle politistatens metoder – her under stikkeri i stor stil, for at undertvinge egne befolkning. Man skød og dræbte dem, hvis de forsøgte at komme ud af landet – bortset altså fra den etniske rensning man foretog med hensyn til de sidste jøderne i Polen, som simpelthen blev fordrevet.

    Forhold, som den demokratisk valgte polske regering nu vil have et opgør med. Hvordan er det i øvrigt med vores eget retsopgør, har vi ikke en gammel mand – nu tysk statsborger, som vi kæmper for at få udleveret til straf, her 62 år efter et andet totalitært regimes fald?

    Spar mig i øvrigt for din “helgenkåring” af Ole Sohn. Det bedste man kan sige om ham er, at han i modsætning til de fleste fra den fløj, har erkendt sine fejltrin.
    Det var der altså også en god del nazier der gjorde efter krigen. Nå – men der var vist ikke nogen af dem, der havde stået bag Hitler ved hans sidste offentlige fremtræden; som Sohn, der stod bag ved Eric Honecker ved dennes sidste offentlige fremtræden på podiet i Østberlin. Så det er sikkert derfor at ingen af nazierne blev valgt ind i Folketinget – som den ærede fhv. formand Sohn.

    Spar mig i øvrigt for dine fantasier om hvad jeg vil og ikke vil. Hvem jeg forsvarer, etc.

    Som skrevet før – men da du ikke vil forstå det, gentages det her: mit ærinde er at påpege, at andre danske partier end (måske DF?) har plejet kontakter i Østeuropa – før demokratiske valg blev kendt på de kanter.

    Relevant at erindre sig når henningholm har kastet sig ud i nedrakningen.

  6. Skrevet 17. april 2007 at 20:19 | Permalink

    Jamen Als hvis du ikke ved og ikke vil vide noget om de forhold jeg påtaler i mine indlæg om de aktuelle polske forhold og om DF’s samarbejde med PiS og co. og du egentlig hellere vil tale om alt muligt andet, så tag og gør det et andet sted. Jeg vil såmænd mægtig gerne modsiges, men ikke på den her fordækte og ukvalificerede måde.

  7. Skrevet 18. april 2007 at 23:18 | Permalink

    I dagens Information (18.04.2007) skriver avisens korrespondent, Brigitte Alfter, om den polske regerings meritter under overskriften Den polske skammeliste. Artiklen findes på nettet her: http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=TryktAvis/TAvVis.php&pTAvVis=214124#Kommentar.

En Trackback

  1. [...] Jeg har tidligere berørt emnet. [...]

Skriv en kommentar

Se siden Kommentarmoderation før du kommenterer

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*