Onkel Henning læser avis

Alanis Morissette har skudt et pletskud med sin på Youtube offentliggjorte udgave af Black Eyed Peas My Humps. Alanis’ langsomme dvælende fremførelse af den hårdtpumpede tekst som er fuld af kvindelige attributter, lystne mandehænder og bling-bling søger antageligvis at pege på de ubehagelige og stereotype træk ved det billede af kønslivet som males i tidens pop.

[gv data="http://www.youtube.com/v/W91sqAs-_-g"][/gv] 

Men på en anden mere diffus - og måske almen - måde slår modsætningen mellem partyaberne Black Eyed Peas og “den voksne” Alanis Morissette mig som et billede på en splittelse i den moderne (ungdoms)kultur. En festlig og en så at sige efter-festlig tone. I hvert fald minder Alanis Morissettes My Humps mig om følgende digt:

Vi sender Dansemusik
om Natten

Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikkens Rytme
hurtig, let, men med en Underklang
af Død.

Jeg er Restauranters Rum
og Dansegulve
- Ekko af den Dans der gaar der,
langsom men med Underklang
                          af Skabelsernes Rytme,
haard og hed og stum.

Jeg er Ilingen af Ild
i jeres Nerver -
Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
gaar vild.

Jeg er Rytmen i mig selv -
munter - uden Lykke -
                          haard og hed og stum.

Morten Nielsen (1922-1944)

Ja og så skal I da forresten heller ikke snydes for den originale video med Black Eyed Peas.

Det er ikke noget dårligt popnummer og ved nærmere eftertanke er det måske i virkeligheden snarere de stivnede smil i Black Eyed Peas’ originale version som er “haarde og hede og stumme” - mens Alanis Morissettes enkle afslørende greb i virkeligheden slet ikke er så afslørende som det ser ud.

Den slags bagateller kan det såmænd også være værd at bryde sit lille hoved med. Og så er der pop:

[gv data="http://www.youtube.com/v/Vj9swNR5-lY"][/gv]