Jeg skrev opgave om Fight Club og begynder at se Brad Pitt - eller rettere mænd som gerne vil ligne ham - overalt. For eksempel på Spot Festivalen.
Efter at have overværet det i det store og hele rædsomme arrangement med Koffi Annan og Bill Clinton havde jeg ellers nær svoret aldrig at klappe igen.
Den grille var Spot Festivalen en fremragende kur mod. Hvad kan få en til at klappe og huje bedre end en rigtig god rockkoncert!
Måske virkede det næsten lidt for godt - for da jeg for et par dage siden så David Finchers seneste film, Zodiac , var jeg lige ved at klappe da filmen sluttede - samme FIncher som instruerede Fight Club i øvrigt.
Pudsigt. Da de viste den famøse landskamp på storskærm under Spot funderede jeg lidt på det mærkværdige i at folk klappede og buhede af/til begivenheder som foregik et helt andet sted.
En uges tid efter sidder jeg og er lige ved at klappe af en spillefilm, baseret på hændelser der fandt sted for små 40 år siden.
4 Kommentarer
NB! Hvis du ikke har set filmen Zodiac, skal du nok ikke læse dette!
Hej Henning. Må man spørge, hvad det var ved Zodiac, der gav dig lyst til at klappe? Jeg gik nemlig derfra med en lidt flad fornemmelse…
Muligvis fordi Smagsdommerne på DR2 havde afsløret de to ting, der var bare en lille smule overraskende i filmen. Jeg giver Leonora Christina Skov skylden, hun er i forvejen så træls, at hun nok også kan bære dén byrde…
Men muligvis er det også fordi, jeg bare syntes den var for lang, og jeg får hurtigt knopper af lange film for tiden. Der er ret mange af dem for tiden, synes jeg! Kan du sige Pirates3? Øøøøvv…
Var Robert Downey Jr.’s rolle ikke bare aldeles overflødig? Han lavede ikke andet end at spolere efterforskningen en enkelt gang, men ellers rendte han bare rundt og var fuld. Det skal der også være plads til, bevares, men alligevel…
Ja, er altså bare nysgerrig efter at høre, hvorfor du godt kunne lidt filmen.
Det var nu heller ikke fordi jeg var vildt begejstret. Bare ganske godt tilfreds. Men pånær det fandt jeg nu ikke filmen for lang, men var egentlig godt tilpas med det lidt dvælende ved tempoet.
Og så sad jeg selvfølgelig undervejs og ledte efter paralleller til Fight Club. Det homosociale fællesskabs fascination er et tema i mange kriminalfilm, men det er ret typisk Fincher, at der dvæles så usædvanlig meget ved det som i Zodiac.
Filmen handler jo for så vidt mere om hovedpersonens ‘oplæringsproces’ i mødet med en række mere erfarne, hærdede og delvist ødelagte mænd, end den handler om den delvise opklaring af en seriemordersag. I den sammenhæng passede Downey Jr.’s rolle fint ind. Den fordrukne lærermester er en lidt forslidt, men i min bog helt fin figur. Men nu er jeg også ret vild med Downey Jr. i det hele taget.
Jeg fandt også slutningens uafklarethed både lækker og irriterende.
Hæ… men der kan jo være så meget i biografen. Måske var jeg bare godt tilfreds, fordi jeg for en gang skyld havde fået tisset ordentligt af, så jeg ikke skulle sidde og holde mig i en time.
Jeg kan godt se din pointe, og jeg var da også rimeligt underholdt, men det var nok bare et dumt tilfælde af, at mine forventninger var skruet for højt op. En David-Fincher-massemorder-krimi-ting med lækkernumsen Jake Gyllenhaal i hovedrollen? Så kan man da kun have høje forventninger!
Jeg kunne godt sætte pris på filmen som en dannelsesrejse. Det var bare slet ikke det, jeg forventede (eller var i humør til den aften).
Du må i hvert fald huske at hilse damen fra mig!
Jah! Jah! Vi er såmænd stort set enige. Og så skal jeg da nok hilse…