Jeg er igen gået i gang med Sven Holms roman fra 1972. Syg og munter.. alene titlen kan nok lokke en hypokonder som undertegnede.
Det går nu bedre end sidst, hvor jeg gik i stå efter at have læst det første kapitel, hvor den morgensure krakiler Arntsen overfuser et tilsyneladende uskyldigt kontorbud.
Det er meget morsomt, faktisk så morsomt at det første kapitel i sig selv er mindst et besøg på biblioteket værd.
4 Kommentarer
Enig, og hvis så DR ville genudsende tv-versionen med Jørgen Ryg som krakileren ville det bare være dejligt!
Hæ! Ja i disse DR-sparetider ville en genudsendelse eller to nok være på plads.
Den bog er gået min næse forbi, og man skal bestemt ikke underkende et godt første kapitel. Det kan være, jeg kigger forbi biblioteket, når man ellers er sluppet for alt det her eksamenshalløj!
Her er en lille smagsprøve. Arntsen går lidt til hånde ind i mellem – når han orker – hos en dame som har et lille vaskeri. Det er ham som er jeg
“Jeg er nedstemt, for helvede,” siger jeg.
Vaskemutter ser på mig. Øjnene er gode nok. Hun mumler lidt.
“Nedstemt,” siger hun, “nå ja.”
Lidt efter siger hun: “Hvad er du nedstemt over?”
Jeg gider ikke svare, jeg er helt slap. [..] Så retter jeg mig op og smiler til Vaskemutter.
“Hvorfor ser du underlig ud,” siger hun, “er der noget galt?”
“Jeg smilede,” siger jeg.
“Vorherrebevares,” siger hun.
Hihihihi!