Nu er jeg jo i grunden mest til guitarrock, Pixies, R.E.M og den slags. Det går aldrig over. Men samtidig er jeg ung nok til at ha’ et forhold til den øvrige nye populærmusik. Hiphoppen er et af de steder hvor det sner.
Noget af det fede ved hiphop, især den forkætrede gangstarap er den oversete homiejargon.
Gangstarappen handler om drenge der hænger ud - for hårdt, yeh, YEH! Eller med andre ord: Gangstarappernes tekster handler om at være venner med sine venner. Og om venskabernes historie.
Plat sagt er det Beatles uden Yoko. I gangstarappens univers bliver drengene sammen - og de fyre som skrider er OUT! Drengene bliver sammen, og de støtter hinanden - de bedste rapnumre er altid featuring - her er det Dr. Dre featuring Snoop Doggy Dogg - et klassisk team - homies against the world:
I’m representing for them gangstas all across the world
Still hitting them corners in them low low’s girlStill taking my time to perfect the beat
And I still got love for the streets, it’s the
D-R-E
Since the last time you heard from me I lost some friends
Well, hell, me and Snoop, we dipping again
Kept my ear to the streets, signed Eminem
He’s triple platinum, doing 50 a week
Still,I stay close to the heat
And even when I was close to defeat, I rose to my feet
My life is like a soundtrack I wrote to the beat
Apropos Beatles, så er What’s the Difference’s homosociale sammenhold en del sejere og mere interessant end I Wanna Hold Your Hand’s teenageromantik: