Curt Sørensens kronik i Information, 18.09.07 er værd at læse. Han skriver bl.a.:
Vi lever i en verdensorden karakteriseret ved fortsat stor ulighed mellem verdens forskellige regioner og internt i de enkelte regioner og lande, store enklaver af fattigdom, nød og elendighed i en sameksistens med et umådeholdent forbrug i andre dele af verden, stadigt opblussende sociale, etniske, religiøse og nationale konflikter, en altgennemtrængende kommercialisering af hele det samfundsmæssige liv og hele vores tilværelse, en verden gennemsyret af holdninger og værdier som selvfremføring, egoisme, grådighed, forbrugerisme og alles kamp mod alle, og et demokrati, der er blevet inddæmmet og skævvredet af økonomisk magt, mediemagt og politikkens professionalisering samt en stadig mere og mere kommercialiseret og ensrettet nyhedsformidling. Såvel de klassiske dominerende ideologier som enhver partiel pragmatisme kommer til kort konfronteret med den bestående sociale ordens brutale realiteter og den dominerende ideologis massive kraft.
Men der er også andre elementer og tendenser i verden, elementer og tendenser, som kan udvikles til et modstående samlet alternativ til hele neoliberalismens dominerende verdensorden, og som netop derved også er aktuelt: et samfund, hvor elementære livsfornødenheder er sikret for alle, et samfund uden voldsom ulighed, fattigdom og social elendighed, et samfund befriet for kommercialiseringens svøbe, et samfund med en fri og genuin demokratisk politik og debat, et samfund, hvor demokratiet ikke systematisk skævvrides til fordel for de rige og ressourcestærke, et samfund præget af egalitære og solidariske værdier, et samfund med individernes alsidige udfoldelse i et socialt fællesskab, altså et samfund hvor, med Marx’ udtryk, “enhvers frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling”. Men dette er netop socialisme.
To ting gør en ny stærk bevægelse fra venstre uomgængelig: for det første er den nuværende økonomisk-sociale orden ikke alene ekstremt uretfærdig set under en global synsvinkel - overforbrug og overudnyttelse af jordens resurser udgør en meget stor trussel mod hele menneskeheden.
For det andet er det fortsat nødvendigt ikke alene at sikre, men også at udbygge demokratiske samfund overalt i verden, også i de vestlige lande, hvor demokratiets udvikling er stagneret og endog i visse tilfælde rulles tilbage.