Onkel Henning læser avis

Som selvfølgelig er reelle nok, for så vidt som religion og politik faktisk diskuteres i partiet, men mindre åbenlyse når det kommer til de meget omtalte meningsmålinger. LO’s ugebrev A4 bringer i dag  denne historie:

Medierne spørger og spørger danskerne som aldrig før. Ved seneste folketingsvalg steg antallet af meningsmålinger med 50 procent, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. Prisen er ensidigt fokus på proces og mindre fokus på substans, mener valgforskere.

SPØRGE-JØRGEN Socialdemokraterne går et mandat tilbage, Enhedslisten ligger under spærregrænsen, Ny Alliance stormer frem, Fogh taber på skattereform. Sådan kan det lyde, når de landsdækkende aviser knap 8.000 gange om året fortsætter med sætningen: Det fremgår af en ny meningsmåling.
Kærligheden mellem meningsmålingsinstitutterne og medierne er i de senere år brudt ud i lys lue. Så sent som ved folketingsvalget i 1998 blev der kun gennemført 18 målinger af, hvor danskerne ville sætte deres kryds, men syv år senere – i den seneste valgkamp i 2005 – var antallet mere end tredoblet til 61 i løbet af valgkampen.

Det fremgår af en optælling, som professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget for Ugebrevet A4. Den viser, at meningsmålingerne igennem de seneste otte folketingsvalg er kommet til at fylde mere og mere i mediebilledet. Men at det for alvor har taget fart ved de seneste to folketingsvalg. Tilbage i 1984, hvor den konservative Poul Schlüter genvandt regeringsmagten, efter hans finanslov var blevet forkastet, blev der kun gennemført fem meningsmålinger. Og i de øvrige to folketingsvalg i 1980’erne steg tallet kun behersket til otte meningsmålinger.

Men også uden for valgkampene er mediernes brug af meningsmålinger steget voldsomt. Ifølge en optælling af artikler i landsdækkende og regionale aviser, som mediedatabasen Infomedia har foretaget, lå antallet af artikler, der blev skrevet på baggrund af en meningsmåling – eller som nævner en meningsmåling – i 2001, 2002 og 2003 på cirka 5.000 om året.

Men fra 2004 er antallet af artikler, hvor ordet meningsmåling optræder, steget til over 7.500 årligt. Og ifølge medieforsker Preben Sepstrup, der er ekstern lektor ved Aarhus Universitet, og som netop er i gang med et projekt om mediernes brug af meningsmålinger, har vi næppe set toppen.

»Jeg tror, der vil gå nogle år endnu, hvor meningsmålingerne vil komme til at fylde endnu mere. Det er så let og billigt at lave meningsmålinger i dag, og når det samtidig øger mediernes chance for at blive citeret i morgenradioavisen, er det helt oplagt at gøre det,« siger Preben Sepstrup.

Form frem for indhold
Ligesom flere valgforskere peger han på, at de mange meningsmålinger er med til at flytte mediernes fokus fra indhold til proces. Preben Sepstrup sammenligner meningsmålingsjournalistikken med sportsjournalistikken.

»Medierne laver det politiske liv om til en form for hestevæddeløb, hvor meningsmålingerne optræder som et utal af målfotos, uden at nogen giver en forklaring på, hvorfor hestene overhovedet løber, eller hvor de løber hen,« lyder det fra Preben Sepstrup.

Tilsvarende toner lyder fra valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet:

»Det bliver ren sportsjournalistik, hvor det mest interessante hele tiden er, hvordan stillingen er. Det mest klassiske eksempel er Mimi Jacobsen, der i sin sidste valgkamp slet ikke fik lov til at tale politik, fordi hun hele tiden skulle svare på, hvad hun skulle lave, når hun røg ud efter valget,« siger Kasper Møller Hansen.

Han og de øvrige valgforskere peger dog på, at det er et endnu større problem, at mange meningsmålinger bliver behandlet forkert eller får en overdreven vinkling i mediernes hænder. Hurtige konklusioner og store overskrifter om, at det ene parti ryger under spærregrænsen, et andet parti vinder et mandat, eller at befolkningen tror, velfærdsstaten er ved at bukke under, kan ofte dementeres på stedet, hvis der tages hensyn til den statistiske usikkerhed eller helt elementær forståelse af spørgeteknik.

»Medierne elsker at fokusere på, at noget har ændret sig. Det er en historie, der sælger bedre, end at der ikke er sket en udvikling. Hvis meningsmålingerne blev udsat for samme kritiske sans, som journalisterne normalt har over for deres andre kilder, ville vi slippe for mange hi-storier, der grundlæggende er noget vrøvl, fordi nogle alt for små udsving er blevet blæst op,« siger Preben Sepstrup.

Læs resten på A4.