Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-settings.php on line 472

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-settings.php on line 487

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-settings.php on line 494

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-settings.php on line 530

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-includes/cache.php on line 103

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-includes/query.php on line 21

Deprecated: Assigning the return value of new by reference is deprecated in /customers/henningholm.org/henningholm.org/httpd.www/wordpress/wp-includes/theme.php on line 623
Det store knivhysteri | I pausen, i provinsen

Det store knivhysteri

Er der noget som tyder på at flere end tidligere går med kniv i nattelivet? Næ. Nok nærmest tværtimod.

Er vold i nattelivet, eller vold i det hele taget et stigende problem? Næ. Der anmeldes vist nok flere voldsforbrydelser, men det skyldes efter alt at dømme at folk accepterer voldsforbrydelser i mindre grad end tidligere. Det er altså for så vidt et indicium på at samfundet er blevet mindre voldeligt, eller i hvert fald netop mindre tolerant overfor vold.

Alt det taget i betragtning er det temmelig mærkeligt at et par tragiske knivoverfald i den grad kan piske stemningen op ikke alene i pressen, men også i det politiske liv.

Det er netop sådan en oppisket stemning, som gerne går forud for de retspolitiske hovsaløsninger, som tiden er så fuld af.

Gad vide hvad vi nu får. Hårdere straffe? Lynjustits? Et unødvendigt totalforbud? Videoovervågning eller permanente visitationszoner?

Min personlige favorit er de ungborgerliges fantastiske forslag om automatisk livstid for tredje knivoverfald. Det er så tosset at man dårligt ved hvor man skal begynde og slutte.

Et knivoverfald skal altså under visse omstændigheder straffes hårdere end mange drab? Skal der slet ikke levnes domstolene nogen mulighed for skøn straks en kniv er involveret?

Jeg lod mig i går lokke til at købe Ekstra-Bladet som averterede med en “Voldens top ti: Så farlig er din by!”

Farlig? Hvis man synes danske byer er farlige så trænger man godt nok til at få udvidet sin horisont. Hvis der endeligt skulle være noget som skulle være farligt så skulle det da være faren for at kede sig i hjel over trafikkens monotoni, remouladen og regnvejret.

Inde i Ekstra-Bladet, som jo i øvrigt er langt bedre end sit rygte, kunne man læse at man i Odense havde opnået gode resultater med at komme volden til livs ved en målrettet politiindsats. I Jyllands-Posten maner en ledende politimand til besindighed og afviser at ordensmagten skulle have behov for flere beføjelser:

“Vi har haft en del isolerede hændelser over en kort periode, men det betyder ikke, at udviklingen går i en helt forkert retning. Jeg får nok bank for at sige det, men det er, som om der har sneget sig en tendens ind blandt politikerne til at lovgive på baggrund af enkeltsager,” siger informationschef i Københavns Politi Flemming Steen Munch.

Netop. Folketingspolitikere får kløe i stemmefingeren fordi de partout gerne vil se handlekraftige ud, selvom det bedste de kan gøre er, well, ingenting.

Her er en idé: hvorfor ikke bare lade politiet, domstolene samt kommunerne, foreninger og andre organer der arbejder kriminalpræventivt passe deres arbejde?

En Trackback

  1. Af Knivhysteri « Verden fra min altan den 15. januar 2008 kl 17:20

    [...] Henning Holm har et godt indlæg om knivhysteriet på sin blog. Netop. Folketingspolitikere får kløe i stemmefingeren fordi de partout gerne vil se [...]

Skriv en kommentar

Se siden Kommentarmoderation før du kommenterer

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*