Et enkelt stort og unødvendigt indkøb vil jeg gerne foretage, nu hvor jeg er lidt ved muffen: Heimat, Die Zweite Heimat og Heimat 3 på DVD.
Desværre lader det til at man kun kan finde DVD-udgaver med engelske undertekster – det virker nu mærkeligt al den stund DR så vidt jeg husker har været involveret i produktionen af den fremragende filmserie.
Det er ikke fordi jeg ikke kan leve med det, men det ærgrer mig da at der tilsyneladende ikke er marked for en DVD-udgave med danske tekster.
En Kommentar
Pudsigt. Det viser sig at DR de følgende lørdage genudsender Heimat 3.
I dag var jeg for ukoncentreret til at se mere end begyndelsen af det første afsnit, som var meget rørende – men vi har jo heldigvis en rigtig god VHS-maskine på kollegiekøkkenet.