Nyt i sandkassen

Der sker jo ikke meget her på bloggen for tiden. Jeg er i en fase, hvor jeg ikke så nemt kommer til at bilde mig ind at jeg har noget at skrive hverken hjem eller ud om.

I øvrigt har jeg som sædvanlig, havde jeg nær sagt, også en del overvejelser over om det her bloggeri i det hele taget er relevant. Det falder mig ikke sjældent ind at slette hele baduljen. Men det er nu også så drastisk.

Nu er det så i stedet blevet til en opdatering til Wordpress 2.5.1, som faktisk ser ud til at indeholde en del rigtig fornuftige nyheder. Mens jeg sidder og skriver disse ord, kan jeg for eksempel følge med i hvordan kladdeteksten automatisk gemmes en gang i minuttet. Det er smart!

Desuden afprøver jeg også langt om længe et nyt tema - Sandbox. Det skal nok tilpasses en smule, men det ser nu heller slet ikke så tosset ud som det er. Jeg kan godt lide enkeltheden, men må konstatere at fraværet af en højremargen gør læseoplevelsen overraskende træls. Der skal nok også være andre problemer. Kommer tid, kommer råd!

3 Kommentarer

  1. Skrevet 19. juni 2008 at 23:46 | Permalink

    Jeg håber at du finder gejsten igen. Her plejer altid at være noget givende at komme efter.

  2. Skrevet 20. juni 2008 at 16:43 | Permalink

    Har i anledning af det nye look genlæst en del af dine gamle poster. En pæn del er jo voldsomt begavet- med argumentation- ting og sager.

    Men på den anden side når du ikke er så aktiv, så skammer man sig jo mindre over sit eget ynk.

    Men jo, det mindste lille tegn på liv sluger vi fans jo..

  3. Skrevet 24. juni 2008 at 14:44 | Permalink

    Jeg siger tak og må vist også hellere love at der nok skal komme til at ske lidt mere herinde om et par uger, om alt går vel. Jeg går og venter i spænding på en eksamenskarakter, der har lidt at sige for hvordan den nærmeste fremtid skal forløbe..

Skriv en kommentar

Din email bliver aldrig offentliggjort eller delt med andre. Påkrævede felter er markeret med * *

*
*