Der er noget sært rørende over denne lidt new age-agtige plade, den gamle pave nåede at indspille. I det hele taget synes jeg der var noget rørende over den hvidklædte olding i hans sidste år.
Prøv at høre. Musikken er mildest talt lovlig flødet, men der altså noget over den gamle mands lidt tøvende ordstrøm – især den knortede sang tilsidst: