Læs mere om demonstrationerne hos Nej til krig!

Undertegnede havde i sin tid en vis sympati for den vestlige invasion af Afghanistan og har for så vidt også forståelse for den fortsatte besættelse af dette land. Men de fejl der er begået i den forbindelse er så massive og altødelæggende at man ikke kan andet end at komme i tvivl om det spørgsmål.

Under alle omstændigheder er hele det kompleks som går under navnet “krigen mod terror” så betændt at der er al mulig grund til at tale mod den førte politik – også ved at gå på gaden.

Selvom jeg ikke er sikker på at det vil være bedst om de vestlige tropper blev trukket ud af Afghanistan er jeg villig til at gå med i en demonstration som stiller dette krav, hvis denne demonstrations almindelige formål er at protestere mod “krigen mod terror”.

Fra et jysk såvel som fra et globalt synspunkt er en stærk markering af den folkelige modstand mod den sindssyge ”krig mod terror” altså en anelse mere vigtigt end ævl og kævl om et kulturhus i provinshullet København.

Hvis man har lyst til at vide mere om hvad behjertede afghanske mennesker mener om situationen der kan man for eksempel besøge den fremragende organisation RAWA’s site, og hvis man vil vide noget om hvordan det går i Irak kan man åbne en avis eller se tv.

Klar til V-dag

Enhedslisten opfordrer til protester, hvis der indgås forlig om velfærdsforringelser. Forringelserne må ikke blive gennemført uden modstand. Da 100.000 mennesker over hele landet gik på gaden mod forringelser, var det den største bevægelse, vi har set i 20 år. Den bevægelse må vi bygge videre på.

Vi står lige nu i en politisk situation hvor velfærdsforhandlinger er i fuld gang. Samtidig oplever man i kommunerne statens spareplaner. Den nuværende politiske situation vil få afgørende indflydelse på fremtidens velfærdssamfund. Taberen i dette spil står til at være vores velfærd. Derfor opfordrer Enhedslisten til, at man går på gaden, hvis der indgås et forlig, der forringer velfærden.

Dagen er V-dag. V for velfærd. I øjeblikket arbejdes der i forskellige organisationer på at V-dagen iværksættes dagen efter, forliget er indgået. Formålet er at styrke bevægelsen ved at manifestere vores utilfredshed mod forringelser. Følg med på www.vdag.dk eller kontakt Enhedslistens lokale afdeling for mere information.

Det er da heller ikke fordi disse spørgsmål er irrelevante, men de apokalyptiske højder diskusionen ind i mellem svinger sig op til er da rent ud sagt til at tude over. Når Morten Messerschmidt på tv kan sige: “Danmark har ikke et indvandrerproblem, vi har et muslimproblem” så tager man sig til hovedet.

Den seneste sag om Martin Henriksens retoriske forkærlighed for tortur af muslimske mænd undrer også, lige så meget som det undrer hvordan landets statsminister kan forene sit ønske om at religion skal spille en mindre rolle i offentligheden med det forhold at hans egne og hans koalitionspartnere konstant søger at promovere diskussioner om religion.

Senest for statsministerens vedkommende ved et langt indlæg i Politiken og et stort interview i DR’s Deadline, som ikke handlede om andet end religion, muslimer og den slags – det i øvrigt i dage hvor statsministeren er under kritik, både for historien om mødet for vennerne i pressen, for sin ledelsesstil i Venstre og hvor der for har været de største demonstrationer i mange år mod et af hans politiske hjertebørn, velfærdsreformerne.

Selvom jeg selv lider af religionspolitisk interesse ærgrer jeg mig over den tåbelige måde vi ofte diskuterer religionspolitik men mest af alt over at emnet fylder uforholdsmæssigt meget. Jeg vil gerne bidrage til at også andre problemer bliver vendt. Også fordi jeg har mine alvorlige tvivl om den fløj som bruger al sin tid på at råbe op om de farlige muslimer har så meget andet at byde på i forhold til andre sager.

Torsdag den 18. maj fremlagde Teknologirådet sit ambitiøse bud på en fremtidig dansk energipolitik med vægt på et lavere energiforbrug og højere anvendelse af vedvarende energikilder ved en høring i folketinget. I den forbindelse spurgte Information folketingspartiernes repræsentanter ved høringen:

Er dette scenario teknisk-økonomisk realistisk, og er det ønskeligt? Vil I det her?

Og politikerne svarede:

Per Clausen, Enhedslisten:
“Ja, men gerne endnu mere ambitiøst.”

Anne Grethe Holmsgaard, SF:
“Ja, dette er klart realistisk og på det nødvendige niveau.”

Lars Chr. Lilleholt, Venstre:
“Jeg hælder også mod et ja med visse forbehold.”

Jens Christian Lund, Socialdemokraterne:
“Ingen tvivl om vores ja. Det her er økonomisk og sikkerhedsmæssigt nødvendigt.”

Charlotte Dyremose, de konservative:
“Det vil jeg tro. Vi vil gerne undersøge det nærmere.”

Martin Lidegaard, de radikale:
“Vores svar er et ubetinget ja. Vi ser gerne, at det bliver endnu mere ambitiøst.”

Aase D. Madsen, Dansk Folkeparti:
“Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan binde mit parti.”

Lad os hæfte os ved den radikale Martin Lidegaards svar – her har tidligere lydt mange knubbede ord om de Radikale, men deres nylige energipolitiske udspil, som bl.a. lagde vægt på også at se på energiforbruget i transportsektoren og på at tilføre flere midler til forskning var da ganske fremragende. 

Så skal vi bemærke de borgerliges valenhed. Transport- og energiminister Flemming Hansen afviser alle offensive forslag på dette område med ideologiske fraser á la: “Vi skal lade markedet bestemme”. Også til den slags har de Radikale en fornuftig holdning. Det er i øvrigt noget dobbeltmoralsk ævlebævlesnak. Venstre og de Konservative  støtter såmænd gerne forskellige former for statsstøtte og andre markedsindgreb og er da i hvert fald ikke blege for at styre forskningen politisk. Hvis “markedet skulle bestemme” var der i øvrigt slet ikke meget mening med at have en transport- og energiminister, men lad det nu ligge.

Endelig undgår man ikke at forarges over Aase D. Madsens kommentar:

“Jeg er ikke i en position, hvor jeg kan binde mit parti.”

Den siger vist mere om partidemokratiet i Dansk Folkeparti og og om hvor lidt de kærer sig om et så væsentligt emne som energipolitikken, end det siger den smule holdning partiet må have til området. De sender en repræsentant, som intet overordnet kan sige, da hun er uden bemyndigelse fra politbureauet.

Men skal vi gætte på at de ligger sig i slipstrømmen af Flemming Hansens “holdning”?

———————–

Opdatering: Aase D. Madsen er ikke engang medlem af Folketinget længere – hun blev ikke valgt i 2005. Dansk Folkepartis folketingsgruppes nuværende energiordfører hedder Tina Pedersen.

Som nogen vil vide faldt der for nylig dom i en sag som omhandlede denne ungdomsuskik. Straffene var i forhold til de straffe der gives for almindelig – ufilmet – vold hårde. Der er selvfølgelig nogen for hvem straffen aldrig kan blive hård nok. Det er jo helt som det plejer.

En mere besindig og kyndig stemme peger på at retten kunne og burde have valgt at bestemme at gerningsmændende skulle udrede en godtgørelse til offeret.

Lidt opfølgning på Ammitzbøll-historien er på sin plads nu, al den stund at hans spørgsmål til justitsministeren nu er blevet besvaret. Af svaret fremgår det jo så at videreformidling af videoer, som indeholder vold mod sagesløse i forvejen under visse omstændigheder kan være strafbart.

Der er således ingen åbenbar grund til at ændre lovgivningen. De radikale vil da forhåbentlig heller ikke som annonceret fremsætte noget forslag herom.

Men hvad vil blive husket af de fleste? Selvfølgelig Ammitzbølls strammerballon… Historien er karakterisk for den sjuskede måde retspolitiske spørgsmål ofte ender med at blive behandlet på i bermudatokanten mellem en sensationslysten presse og kortsigtede politikere.

Forslaget føjer sig smukt ind i den række af retspolitiske tossestreger de radikale politikere har leveret gennem de sidste år.

Der var Tvindloven. Det har alle dage kunnet hidse undertegnede voldsomt op at denne lov blev fremsat af en radikal undervisningsminister (Ole Vig Jensen). Der var de talrige stramninger af udlændingelovgivningen under Nyrup-regeringen, der har været Lone Dybkjærs sindssyge udmeldinger om at flytte bevisbyrden over på den anklagede i voldtægtssager. Senest har der været forslaget om at søge Hizb-ut-Tahrir forbudt, hvor den radikale folketingsgruppe, inspireret af Naser Khader, formodentlig, indtager samme holdning som Dansk Folkeparti.

Og nu så denne her hovsaudmelding efter ganske kort tids mediehysteri om fænomenet “happy slapping”. Til forslaget kan siges: ingen ved noget systematisk om hvor udbredt “happy slapping” er, vold er som bekendt allerede forbudt, “happy slapping” er angiveligt et ungdomsfænomen, hvorfor en del af happy slapperne formodentlig vil være under den kriminelle lavalder. Man kan følge op med at spørge: Hvorfor er det nødvendigt med lovgivning på området? Er den eksisterende lovgivning, eventuelt kombineret med administrative pædagogiske og politimæssige tiltag ikke fuldt ud tilstrækkelig? Hvordan havde hr. Ammitzbøll tænkt sig at dette forbud mod at optage og videreformidle voldelige handlinger skulle afgrænses? Hvad med tv-nyhederne? Video-overvågning? Jackass på MTV?

Gid nogen i det radikale bagland, hvor der dog findes mennesker som har en fornuftig holdning til de her sager, ville invitere den radikale folketingsgruppe på et kursus i retspolitisk omtanke. Som undervisere kunne man måske invitere min gamle helt Preben Wilhjelm og den fremragende Birthe Rønn Hornbech.