Fagligt ansvar vil på et møde torsdag den 7. december præsentere sit bud på, hvordan en slagkraftig velfærdsbevægelse kan føres videre. På mødes skal kræfterne bag velfærdskonferencen diskutere de foreløbige erfaringer og hvordan de kan fortsættes.

- Vi håber der på mødet bliver truffet konkrete beslutninger om at indkalde til et stiftende møde i ”Velfærdsbevægelsen”, som vi foreslår at kalde den, siger Finn Sørensen, Fagligt ansvars sekretariat.

[..]

Bevægelsen findes jo allerede. Den manifesterede sig flot d. 17. maj og omkring d. 3. oktober. Der er gang i en masse lokale aktiviteter. En stor konference for tillidsvalgte og repræsentanter for de mange bevægelser og lokale netværk skal samle op på tingene. Alle de mange små og store bække skal samles til en bred, brusende flod der skyller Anders Fogh og hans nedskæringspolitik væk.

- Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at mødes på landsplan, og finde en fælles retning. Vi skal simpelt hen opstille en plan, der rækker helt frem til og på den anden side af næste folketingsvalg. Og planen skal gå ud på at vise for befolkningen: Hvordan får vi en anden politik, et andet flertal og en anden regering, siger Finn Sørensen.

Det lyder som en rigtig god idé. Det er i særdeleshed helt rigtigt i god tid at forberede sig på tiden efter vi har fået en ny regering – hvem ved i øvrigt hvordan den kommer til at se ud – også til den tid vil der være behov for en samlet bevægelse for solidariske løsninger og mod nedskæringer af samfundsnyttige goder. Læs resten hos Fagligt Ansvar.

I øvrigt har man formodentlig hentet inspiration hos vore norske naboer i For velferdsstaten – en organisation som jo givetvis har nok at gøre selvom Norge styres af en centrumvenstre-regering.

Australiens regering stod i dag for skud i hundredvis af byer landet over. Flere end 150.000 gik på gaden for at demonstrere mod den arbejdsmarkedslov, landets regering indførte i foråret.

Loven gør det vanskeligt for arbejdere at strejke og kræve kollektive forhandlinger, og betyder, at fagligt aktive ikke har nogen beskyttelse i jobbet.

FN’s arbejdsmarkedsorgan, ILO, og Australiens fagbevægelse har protesteret højlydt over tiltaget.

Læs resten af historien hos 3f.

Alle værdier i samfundet skabes af individer der arbejder i private virksomheder, som ejes og administeres af andre individer. Denne sidste gruppe af individer, erhvervslivet også kaldet er den egentlige højeste kilde til produktionen og som sådan til enhver form for rigdom.

En del af denne rigdom fordeles frit og retfærdigt ud i samfundet af erhvervslivet.

En anden del – og den er alt for stor, beslaglægges af den svulst på samfundet, der kaldes staten. Statsmagten kanaliserer en del af disse beslaglagte midler ud til samfundets individer igen – det kaldes omfordeling og er noget værre noget, nærmest en form for tyveri. Denne del af statens aktivitet kan betragtes som et dobbelttyveri – først beslaglægger den vilkårligt en del af produktet af individernes eget arbejde – siden deler den lige så vilkårligt disse midler ud igen, hvorved grupper af individer, som ikke retmæssigt har fortjent rigdom alligevel får del i den.

Men det allerværste er at en del af statens midler bruges til at etablere en offentlig sektor. I den offentlige sektor finder en række uproduktive og unyttige faggrupper såsom revisorer, lærere, læger, sygeplejersker, pædagoger, økonomer, bibliotekarer og mange andre en kilde til beskæftigelse og rigdom. Det vil sige – disse faggruppers arbejde er naturligvis ikke uproduktivt som sådan – hvis deres arbejdspladser blev udflyttet til den private sektor og behørigt effektiviseret ville de blive en del af den produktive klasse.

Ovenstående er naturligvis en parodi på synspunkter der vil gøre sig gældende blandt visse mennesker af såkaldt ‘borgerlig-liberal’ observans. Det er trist at der selv blandt mennesker som har deres daglige arbejde i den offentlige sektor eksisterer en sådan snærversynet foragt for nyttigt arbejde, blot fordi det udføres indenfor en sektor man på forhånd har bestemt sig for at hade.

De offentligt ansatte lægges i disse år ganske ofte mere eller mindre åbenlyst for had og udsættes for allehånde mere eller mindre idiotiske omstruktureringer, overvågningssystemer og andet godt. At det første Fogh kommer i tanke om i forbindelse med sin luftige ‘kvalitetsreform’ af den offentlige sektor er flere fedterøvstillæg er overordentligt karakteristisk.
_________________

Læs også dette indlæg på Ydmyghed – Kristian tager nærmest ordene ud af munden på mig.

Læs om diverse eksperters vurdering af kvalitetsreformen i LO’s ugebrev, de er bl.a. på baggrund af tidligere erfaringer, temmelig skeptiske overfor fedterøvstillæg, ny løn eller resultatløn også kaldet.

En af de fagforeningsmænd, som det bestemt er værd at lytte til er FOA’s formand Dennis Kristensen. Læs FOA’s pressemeddelelse i forbindelse med den såkaldte ‘velfærdsreform’.

BUPL råbte vagt i gevær, da budgetforslagene i kommunerne viste nedskæringer rigtig mange steder. Det samme gjorde forældre og ansatte ud fra deres lokale sparekataloger. At det ikke endte helt så galt kan aldrig blive bevis for, at det ikke så slemt ud. Venstre lader som om, der slet ikke har været en udvikling i løbet af budgetforhandlingerne og kortslutter fra budgetforslag til vedtagne budgetter. Det er ren manipulation, som et regeringsparti burde holde sig for gode til,” siger Henning Pedersen.

En ny undersøgelse, som Synovate har lavet for BUPL, viser, at højest 8 procent af kommunerne forbedrer normeringerne, mens langt flere skærer ned og en del har uændrede forhold. I modsætning til Venstres Epinionundersøgelse korrigerer BUPL’s korrekt for udviklingen i børnetal, så det kun er de reelle forbedringer eller forringelser, der kommer frem og ikke dem, der kan forklares med, at der kommer flere eller færre børn. Resultatet er, at op mod en tredjedel af kommunerne skærer ned.

Læs resten hos BUPL. I BUPL’s fagblad Børn & Unge kan man også læse en eksperts vurdering af talkrigen mellem regeringen og pædagogerne. Konklusionen er den typiske ekspertvurdering: begge parter har ret.

At samme blad i et senere nummer kan fortælle at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet sig frem til BUPL har ret kan vel ikke overraske nogen.

Talkrige – det er et rammende udtryk – gør mig ofte noget nedtrykt. For det er jo tit fandens svært at vide hvem der har ret. Hvor kunne man ønske at pressen – også tv-nyhederne – var bedre til at skære igennem den slags. Men det er måske umuligt.

I denne her sag vælger jeg så at tro på dem jeg har mest tillid til, uden at sætte mig grundigt ind i sagerne. Det gør de fleste sikkert.

Indtil videre har et polsk byggesjak på seks personer, der arbejder med betonnedbrydning på Københavns Hovedbanegård, tilsammen fået en efterbetaling på 150.000 kroner for adskillige overenskomstbrud ved at melde sig i dansk fagforening.

Det har samtidig fået en række andre polske arbejdere med beslægtet arbejde til at henvende sig til fagforeningen. Også de har udsigt til efterbetaling som følge af overenskomstbrud.

- Vi betragter det som lidt af en solstrålehistorie, lyder det fra Michael de Gier, faglig sekretær i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.

Og det bedste af det hele er måske, at også polakkerne er glade, selv om det var noget af en overvindelse at søge hjælp i fagforeningen.

- Jeg har altid været vant til at klare tingene selv og havde lidt svært ved at tro på, at vi kunne få hjælp i fagforeningen. Men det kunne vi, siger Robert Majewski, 37-årig polsk arbejdsmand, som var den, der for fire måneder siden henvendte sig til 3F, fordi han følte sig snydt af sin arbejdsgiver.

Læs resten af historien på 3F’s hjemmeside.