»Kære Kirk og Hustru!

Den ser rigtignok broget ud for Dem er jeg bange for ja os med. Hvad tror De Povl Vrist og Mariane med deres stærke Natur vil gøre ved baade Dem og os, og Lars Bundsgaards Kone; jeg er oprigtig ked af at det blev Følgen: Privatlivets Krænkelse her i vor lille afsidesliggende By; hvor to a tre Mennesker forsamles ved man hvad der er det staaende Samtaleemne; maaske hvad vi vil haabe skaber De dem et berømt Forfatternavn og en – i hvert Fald Begyndelse til en Formue; men det ser ud for Jens og mig som vi hellere maa pakke sammen, og rejse ja jeg ved ikke hvorhen, maaske nærmest paa Ladegaarden.

Jeg synes nu heller ikke som jeg sagde til Dem, at De havde Lov til at bruge Guds Ord: Bibelen til Spot og Satire; men vi holder af Dem som vi gør, ja hvad skal jeg sige, som vore Sønner og Døtre der nu voxer til, men ogsaa lever uden Gud, og selv om der er dulgt Spot over enfoldige Menneskers Guds Liv, mærker vi dog ogsaa der er nogen Ærbødighed for det der er helligt for os. Hør kunde De ikke paa en eller anden Maade skrive privat til Povl Vrist og Lars Bundgaard og ialfald holde os udenfor; men De maa ikke lade Dem forstaa med at jeg har skrevet noget derom. Vi vilde gerne selv have Bogen pr. omg. det var henne hos Fiskeeksportør N. N. som har købt den vi hørte og læste noget i den men vi kan ikke faa Raad til selv at købe den. Ja Jens og S. er ude at stange efter Aalene der ikke vilde gaa i Ruserne i Aar. Selvfølgelig var jeg ogsaa ked af dette med Tabitha som er anført som vores Datter, det haaber vi jo ikke paa, hun nogensinde skal komme i denne Situation [at faa et uægte Barn], naa men skidt med os Fortælling er jo Fortælling, og spændende er den, naar blot den var lidt mere ukendelig og uvirkelig, gør dog aldrig dette mere. Fordi man faar et Tilnavn – som jo snart bliver et Øgenavn – Spidslærke – derfor er man jo den samme, og hvad der angaar os, det ler vi bare af, en sund og hjertelig Latter; men alle de andre – hvad skal det dog blive til; naa det sætter maaske lidt Kulør paa det graa og triste Efteraar. Kunde De ikke glæde L. [en af Sønnerne] med at invitere ham ud hos Dem paa Besøg, men De maa ikke gøre ham til Kommunist! ! ! Ja undskyld dette Brev! i dybeste Inkognito.
Deres [................]
Tea Røn Hvor jeg lo af Brevet fra Fru Fabian o. x. v. Vi kunde jo nok kende hende Fruen der var her fra Aalborg som selv kunde ordne det ganske.

[ I Margen: ]

Er det uhøfligt at bede om et Exemplar til os 5 Fiskerfamilier at dele om fordi De ikke har bedt os om Tilladelse først til hele Redeligheden.

Med venligste Hilsener til Deres Hustru og Børn.«

Citat: Kritisk Revy, årgang 1928, hefte 4. Kan læses på det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Maren Kirk, som går for at være Fiskernes Tabitha har skrevet et par bøger om sin familie og livet i Gjøl.

Måske var det mine uindfriede ambitioner i retning af ironien som fik mig til at drømme følgende morsomme drøm:

Jeg faldt tilfældigvis over et sted hos Kierkegaard, som i den grad passede på Fight Club - men så opdagede jeg til min store ærgrelse at Kierkegaard på dette sted referede direkte til Fight Club, hvad der jo gjorde det til en noget mindre bedrift at sætte stedet i forbindelse med filmen – jeg undrede mig naturligt nok dernæst over hvordan Kierkegaard egentlig kunne referere til Fight Club. Det gik dog hurtigt op for mig at det selvfølgelig måtte være bogen han havde læst, og jeg opnåede stor beroligelse ved den indsigt.

Jeg synes nu ikke opgaven blev helt så dum, men det kan der sikkert være delte meninger om!

Efter at have overværet det i det store og hele rædsomme arrangement med Koffi Annan og Bill Clinton havde jeg ellers nær svoret aldrig at klappe igen.

Den grille var Spot Festivalen en fremragende kur mod. Hvad kan få en til at klappe og huje bedre end en rigtig god rockkoncert!

Måske virkede det næsten lidt for godt – for da jeg for et par dage siden så David Finchers seneste film, Zodiac , var jeg lige ved at klappe da filmen sluttede – samme FIncher som instruerede Fight Club  i øvrigt.

Pudsigt. Da de viste den famøse landskamp på storskærm under Spot funderede jeg lidt på det mærkværdige i at folk klappede og buhede af/til begivenheder som foregik et helt andet sted.

En uges tid efter sidder jeg og er lige ved at klappe af en spillefilm, baseret på hændelser der fandt sted for små 40 år siden.

Blot en lille strøtanke efter opgaveaflering. Flere måske senere.