LOOL!
]]>Sloganet “meld jer til dagens gerning her og nu..” ligner den tanke at de kristne når det gælder praktiske sager, socialt arbejde etc. ikke skulle danne egne organisationer, men indgå i arbejdet sammen med alle andre. Det er et godt tidehvervsk synspunkt.
Jeg har en svaghed for paralleller mellem DKP og Tidehverv.
I Hans Kirks Jesus-roman Vredens Søn, kan man forresten finde en lignende forståelse af Jesus af Nazareth.
Det er da rigtigt at DKP i høj grad var dirigeret fra Moskva, også under krigen, men samtidig havde man jo også en selvstændig ambition om at blive et bredt folkeparti. Selvom DKP havde absurde udenlandske sympatier, støttede partiet ikke bare sociale, men også demokratiske reformer indenlands. Dette paradoks VAR selvfølgelig dybt problematisk, for ikke at sige ødelæggende for partiet.
Besættelsen medvirkede i øvrigt til at styrke det ønske om at skabe et selvstændigt dansk kommunistisk parti, som senere førte til dannelse af SF. Man kan læse om den historie i Kurt Jacobsens fremragende Aksel Laren-biografi. Her kan man fx. også læse om hvordan besættelsestiden blødte op på Larsens syn på Chr. X. Mindet om påskekrisen gled i baggrunden, på grund af kongens betydning under krigen.
Det gjorde mange andre politiske stridigheder. Unge konservative og Dansk Samlings folk - kredse som før krigen havde været præget af temmelig demokratikritiske synspunkter - indgik således sammen med kommunisterne som grundstammen i modstandsbevægelsen. Man kan i den forbindelse også nævne Kaj Munk.
I alle tilfælde virker det ikke særligt nationaltsindet at ville forbeholde navnet “frihedskæmpere” til de deltagere i modstandskampen som man sympatiserer med politisk. Og den nævnte blogskribent kalder sig som nævnt nationalkonservativ.
Jeg er ret sikker på at mange konservative og nationale deltagere i frihedskampen ville ærgre sig over at se deres kommunistiske medkæmpere blive omtalt på den måde.
]]>Det der provokerer mig. Jeg læste for ikke særlig lang tid siden en roman skrevet af den danske kommunistiske forfatter Hilmar Wulff. I bogen begynder bogens hovedperson blandt andet af eksistentialistiske årsager at læse religiøse værker.
Og til et møde i “Proletarisk Fritænkerforbund” er der en forfatter, der taler imod de mere rationalistiske medlemmer:
“Nej mine venner, Kristus og Muhammed og Buddha og mange flere både før og efter har sagt meget, man ikke sådan uden videre kan feje af med en floskel om opium for folket. Lad os et øjeblik holde os til Kristus. Lærde mænd har søgt at bevise, at han har levet som en historisk person, andre lærde mænd har i skrift og tale søgt at bevise, at han ikke har levet. Mig personlig er den ting nu ligegyldig. Det, det drejer sig om, er jo de ord, man tillægger ham at have sagt og den livsform, han har levet efter. Jeg kan ikke se, at ordene og deres værdi bliver ringere af at være sagt af andre, end den de tilskrives. Og jeg selv gamle fritænker skal gerne tilstå, at jeg har fundet ord i Biblen, som aldrig er sagt sandere og bedre. Lad så være, at samme hellige bog er fuld af beretninger om en hævngerrig gud. Man kan være modstandere af Kristendommen, sådan som den har udfoldet sig gennem århundreder og sådan som den også mange steder står ubarmhjertigt sammen med magthavere over undertrykte folkeslag. Men det kan man ikke bearbejde Kristus. I mine øjne var han en revolutionær håndværkersvend, som blev henrettet af politiske grunde, akkurat som man henretter oprørere i dag rundt om i verden. Derfor er det tåbeligt at tro, man kan styrte kirken ved at prøve at bevise, at Kristus slet ikke har lavet. I kan i det hele taget ikke styrte kirken. I kan rende sammen, bruge tid, energi og penge, snakke og føle jer fortræffelige, overbeviste om at har I har fundet den sidste, endelige og store sandhed, som så mange sekter før jer. Men hvis I virkelig vil gøre gavn, så lad hellere vejrmøllerne forvitre i fred og meld jer til dagens gerning her og nu…”
Ikke alle kommunister var tilhængere af diktatur, ideologisk hjernevask og ufrihed… Hvor mange det gælder for, ved jeg ikke, men det er da godt nok en hård og upatriotisk dom overfor folk, der har ofret deres liv for deres fædreland…
]]>Hvor håbløst, desperat er det også at forsøge at udforme og udstille sin individualitet gennem industriprodukter der er massefremstillede i Asien.
Din blog ER fin!
]]>Måske skulle jeg også have haft hipsteren med.
”Hvis du afviser mig, er det fordi, mine Nike sneaks er federe end dine”.
Ej, jeg kan nu godt lide hipsterne. Der er noget æstetisk set ganske labert over dem. Et visuelt forsøg på at skildre kapitalismen på speed, økologisk grøntsagssuppe og cafe latte.
Se selv: http://www.hipsterrunoff.com/
]]>Men stadigvæk. Clinton en helt? Nix!
]]>Men du har ret i at bløde venstreorienterede i Danmark gør sig alt for mange illusioner om demokraterne. Jeg begriber fx. ikke hvorfor Clinton har den stjerne han har.. Det er muligt han havde visse positive ideer, men han fik vist ikke udrettet noget særligt.
Jeg oplevede manden live til det ret omtalte glitrede foredrag med ham og Koffi Annan her i Århus. Jeg græmmede mig over den måde folk lappede Clintons retorik i sig. Han blev ved med at gentage en påstand om at Danmark havde haft held med at forene sænkede CO2-udslip med økonomisk vækst. Det er en diskutabel påstand.
http://www.wwf.dk/dk/Menu/Nyheder/Dansk+forbrug,+global+forurening
Men det var nu bare ét eksempel på hvordan han næsten skamløst smigrede forsamlingen.
Lad os håbe - ja man værgrer sig jo næsten ved at bruge ordet - der er mere substans i Obama, eller rettere at virkelig progressive bevægelser i Amerika kan presse demokraterne i den rigtige retning, så valgsejren bliver brugt til noget fornuftigt.
]]>Der ca 65 medlemmer af proggressiv caucus, med jo bla Dennis K. fra Ohio, hvad disse folk laver i et parti med f.eks Joe Biden som jo har støttet bevilliger til Irakkrigen så længe han kunne, er svært at forstå.
Og ja den danske venstrefløj er generelt alt for ukritisk overfor det demokratiske parti.
]]>